Annonce
Udland

Briter under pres siger delvis ja til Huaweis 5G-netværk

Justin Tallis/Ritzau Scanpix
USA's præsident ventes at blive sur over britisk beslutning om kinesiske Huawei og det kommende 5G-netværk.

Storbritannien vil tillade den kinesiske telegigant Huawei at spille en rolle i opbygningen af et 5G-mobilnetværk. Men en rolle med begrænsninger.

Det oplyser den britiske regering tirsdag efter at have været under hårdt pres fra USA.

Afgørelsen vil ikke blive modtaget venligt af præsident Donald Trump. Med brexit lige om hjørnet kan det kaste grus i det samarbejde, som premierminister Boris Johnson har stillet i udsigt med USA.

- Det er glædeligt, at Storbritannien har stået imod det enorme pres, som den britiske regering har oplevet fra amerikansk side de seneste uger og måneder. Der er stort cadeau herfra til Boris Johnson og resten af de britiske politikere for at tage stilling og melde klart ud, siger Jiang Lichao, der er topchef i Huawei Danmark.

- Det er vigtigt med teknologisk udvikling, der er baseret på fakta og standarder, som det er sket i EU-regi og nu i Storbritannien, og vi ser frem til udmeldinger fra andre lande inklusiv Danmark, siger han.

Det hedder i den nye britiske bestemmelse, at en "højrisiko-byder" vil blive udelukket fra sensitive dele af det kommende mobil- og netværk.

Men i samme omgang lyder det, at en "højrisiko-byder" vil kunne få andel i "ikke-følsomme" dele af 5G.

Det fremgår ikke klart, hvordan det skal forstås, og hvordan det skal virke.

Men Huawei vil med sit 5G-netværk ikke få lov at nærme sig atomanlæg og militære baser.

USA's regering har klart ladet forstå, at hvis Storbritannien skal være en nær partner, når landet fredag ved midnat træder ud af EU, så bør det udelukke Huawei helt.

Det amerikanske argument er, at Huawei er nært forbundet med Kinas kommunistiske regime. Og at det som 5G-udbyder kan bruge sit udstyr til at stjæle vitale oplysninger i de vestlige lande.

Huawei benægter alle beskyldninger om spionage.

TDC afbrød sidste år samarbejdet med Huawei og lader svenske Ericsson opbygge selskabets 5G-netværk.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce