Annonce
Udland

Briterne får nye grader af coronafrihed fra mandag

Der serveres uden for en pub i Soho i London. Fra mandag får pubber, restauranter, barer og caféer tilladelse til også at servere inde. Samtidig genåbnes museer, teatre, biografer samt hoteller, pensionater, vandrehjem og bed & breakfast. Foto: Alberto Pezzali/Ritzau Scanpix
Pubber, restauranter, barer og caféer får tilladelse til at servere inde. Museer, teatre og hoteller genåbnes.

Briterne nærmer sig en mere normaliseret situation mandag, hvor endnu en række coronarestriktioner lempes eller ophæves.

Pubber, restauranter, barer og caféer får tilladelse til at servere inde. Samtidig genåbnes museer, teatre, biografer samt hoteller, pensionater, vandrehjem og bed & breakfast.

I England bliver det tilladt at samle gruppe på 30 udendørs, mens seks personer - eller to husstande - kan mødes inde.

Forud for lempelserne har premierminister Boris Johnson advaret om, at den indiske virusvariant kan skabe nye, uforudsete problemer.

- Jeg tror ikke, at det bliver nødvendigt at ændre vores køreplan, men den nye variant kan føre til alvorlige afbrydelser i udviklingen, sagde Boris Johnson op til weekenden, hvor en vis eufori har bredt sig ved udsigten til, at man kan begynde at leve livet igen.

For udlandsrejsende betyder lempelserne, at der ikke længere er karantænekrav ved hjemkomst til Storbritannien, hvis man kommer fra et såkaldt grønlistet land hos de britiske myndigheder. Det er til at begynde med kun få lande som Island og Portugal.

Det er det tredje og næstsidste stadie i genåbningsprocessen, som indledes mandag. Den 21. juni skal det sidste skridt tages, hvis smittespredningen er under kontrol. På det tidspunkt ventes det, at alle begrænsninger ved sociale kontakter kun være en erindring, og de natklubber, som har overlevet krisen, vil igen kunne slå dørene op.

Skotland kommer mandag til det andet niveau i genåbningen - med undtagelse af Glasgow og regionen Moray, som stadig vil være på niveau tre.

Den delvise skotske genåbning betyder, at op til seks personer fra tre forskellige husstande kan samles i private hjem eller offentlige steder som for eksempel en bar, rapporterer BBC.

Der kan servere alkohol inde - men kun til klokken 22.30. Biografer, teatre og bingohaller genåbnes, og de internationale rejseregler følger de engelske.

Også i Wales bliver der fra mandag serveret inde på pubber, restauranter, barer og caféer. I Nordirland kommer der først lempelser af restriktioner den 24. maj.

/ritzau/Reuters

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce