Annonce
Erhverv

Britisk arbejdsmarked trodser nedgang i økonomien

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Mens økonomien i Storbritannien skrumper, slår beskæftigelsen rekorder, og lønningerne vokser.

Det britiske arbejdsmarked fortsætter med at være et lyspunkt i britisk økonomi. Selv om landets økonomi skrumpede i andet kvartal, kom flere i arbejde, og lønningerne voksede.

Det viser tal fra The Office for National Statistics.

I april, maj og juni kom 115.000 flere i arbejde i Storbritannien. Dermed er 32,8 millioner i arbejde, hvilket er ny rekord.

Ud over at der ansættes i stor stil, går det også godt for lønmodtagerne, når der skal forhandles løn.

Væksten i lønningerne fraregnet bonusser er på 3,9 procent i Storbritannien - og hvis man regner bonusserne med, vokser lønnen i et tempo, der ikke er set siden 2008.

Det kan virke paradoksalt, når det i sidste uge blev lagt frem, at Storbritanniens økonomi i samme periode er skrumpet med 0,2 procent.

Økonomer i Storbritannien forklarer det ifølge Reuters med, at virksomhederne groft sagt er blevet tilbageholdne med at lave store investeringer i ting som maskiner eller bygninger, indtil de ved, hvordan vilkårene for handel med EU-landene fremover bliver.

Til gengæld bruger de hellere pengene på udgifter, som de hurtigt kan komme af med igen, hvis noget skulle ændre sig: Ansatte, der kan fyres igen.

Den store efterspørgsel efter arbejdskraft kan have været med til at presse lønnen og beskæftigelsen op, lyder vurderingen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce