Annonce
Udland

Britisk mand slipper af med coronavirus efter 305 dage

Briter tester sig selv for coronavirus ved et testcenter tæt på London. En britisk mand er ifølge ekspter indehaveren af den længstvarende coronainfektion. (Arkivfoto). Foto: Frank Augstein/Ritzau Scanpix
Ægtefælle planlagde fem gange sin mands begravelse, mens han var syg med coronavirus i mere end ti måneder.

En 72-årig mand fra Bristol i England havde coronavirus i mere end ti måneder, før han endelig blev testet negativ for covid-19.

Det anses af eksperter for at være det længstvarende smittetilfælde, der er blevet registreret siden pandemiens begyndelse.

Den pensionerede kørelærer, der af The Guardian bliver omtalt som Dave Smith, blev kontinuerligt testet positiv for coronavirus i 305 dage.

Annonce

Smith, der døjer med et svækket immunforsvar, lever i dag og har det godt, efter at han er sluppet af med virusset.

Han fortæller, at hver gang hans tilstand blev forværret, fik han det så dårligt, at han var på randen af døden.

- Min kone begyndte at planlægge min begravelse fem gange, fortæller han og tilføjer kækt:

- Jeg ringede til hele min familie og sluttede fred med dem. Jeg ville ønske nu, at jeg ikke havde gjort det.

Hans sygdomstilfælde skal præsenteres for den europæiske kongres for klinisk mikrobiologi og infektionssygdomme (ECCMID) i juli.

Et udkast, der skal fremlægges på konferencen, beskriver, hvordan Smiths smitte menes at være "den længstvarende registrerede smitte".

Her fremgår det, at den 72-årige pensionist blev indlagt på hospitalet i maj 2020 med hoste og feber. Efterfølgende bekræftede en PCR-test, at han havde covid-19.

Han blev udskrevet efter otte dage, men havde fortsat åndenød og høj feber, der krævede yderligere indlæggelse i august, september, oktober og december.

Eksperter bemærker, hvordan et 17 dage langt forsøg med remdesivirbehandling i december 2020 ikke havde nogen effekt.

I stedet havde Smiths behandlere succes med forskellige laboratorieudviklede antistoffer, melder University of Bristol.

Ifølge universitetet blev Smiths helbred forbedret markant, og virusset blev ikke påvist 45 dage efter den kombinerede behandling.

Det lyder også, at Dave Smith havde symptomer allerede seks uger før sin første indlæggelse, hvilket kan betyde, at han næsten var smittet i et år med coronavirus.

/ritzau/dpa

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 644 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Usædvanligt tilbud: Køb en hel gade for under en million

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Sønderjylland

For de tohjulede: Ny grænsecykelrute på 307 kilometer er åbnet

Livsstil

Slut med fast adresse: Campingplads skal være for campister

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Coronapandemien gør det svært at rejse i Vesten - det har sat terror på pause

Tønder

Udsatte borgere fik sig en oplevelse for livet: Stegt sild og skrædderduelse mod kedsomheden

Danmark

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Livsstil For abonnenter

Ny mand på campingpladsen: Lejrchef foretrækker at sove i telt

Kultur For abonnenter

Sommerserie: Knud Erik Langhoff vender altid tilbage til Alsace - og nyder gerne vin derfra til sommermaden

Aabenraa

68-årig dement kvinde fundet i god behold

Annonce