Annonce
Udland

Britisk rockband sælger hacket musik til fordel for klima

Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix
Hackere har stjålet musik fra Radiohead og kræver løsesum. Bandet svarer igen med at lægge musikken på nettet.

Det britiske band Radiohead tilbyder deres fans at købe 18 timers musik, der ikke tidligere har været udgivet. Overskuddet fra salget skal gå til klimaaktivisterne i organisationen Extinction Rebellion, meddeler Radiohead.

Det usædvanlige skridt fra Radiohead er en reaktion på, at hackere i sidste uge stjal musikken fra forsanger Thom Yorke, der havde lagret de mange timers materiale på en minidisc.

Hackerne kræver nu 150.000 dollar, svarende til omkring en million kroner, hvis Radiohead vil undgå, at musikken havner frit tilgængeligt på nettet.

I stedet har bandet nu selv valgt at lægge musikken ud på nettet. I de næste 18 dage kan fans købe de 18 timers musik for 18 pund, svarende til omkring 150 kroner.

- Det gælder kun i de næste 18 dage. For 18 pund kan man finde ud af, om vi skulle have betalt den løsesum, siger bandets guitarist Jonny Greenwood.

Musikken stammer fra perioden omkring udgivelsen af albummet "OK Computer" i 1997.

Greenwood siger, at det aldrig var meningen, at musikken skulle udgives. Han betegner de 18 timer som "mindre interessante".

I en meddelelse takker Extinction Rebellion det britiske rockband "for deres gave og opbakning".

Gruppen er kendt for sine opsigtsvækkende aktioner for at gøre opmærksom på klimakrisen.

Snesevis af Extinction Rebellions medlemmer havde tirsdag lænket sig til den tyske kanslerbygning, Kanzleramt i Berlin, med krav om, at forbundskansler Angela Merkel erklærer klimaforandringerne for en krise.

Tysk politi havde tirsdag eftermiddag klippet kæderne over og fjernet de sidste aktivister fra Kanzleramt.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce