Annonce
Udland

Britisk undergrundsøkonomi kan blomstre ved hårdt brexit

Pascal Rossignol/Reuters
Den britiske regering forudser forsinkelser af import fra Europa, hvis Storbritannien forlader EU uden aftale.

Briterne kan i værste tilfælde komme til at mangle visse former for friske fødevarer og medicin, hvis Storbritannien den 31. oktober træder ud af EU uden en aftale.

Det skyldes, at et hårdt brud med EU vil skabe forsinkelser i transporten af varer til Storbritannien, fordi lastbiler og fragtskibe skal kontrolleres, når Storbritannien ikke længere er del af toldunionen i EU eller del af det indre marked.

Det vurderer den britiske regering ifølge et fortroligt dokument om de mulige konsekvenser af et brexit uden en aftale, som onsdag er blevet offentliggjort.

Det skriver BBC og andre medier.

Samtidig ventes det sorte marked - eller undergrundsøkonomien - at vokse, i månederne efter en skilsmisse med EU uden en aftale.

Det kan også komme til uroligheder i det offentlige rum med protester og moddemonstrationer.

I papirerne advares der også om risiko for mulige sammenstød, hvis udenlandske fiskebåde bevæger sig ind britiske farvande i dagene efter et brud med EU.

Offentliggørelsen er sket mod regeringens vilje, efter at et flertal i parlamentet i London i sidste uge stemte for, at rapporten med navnet "Operation Yellowhammer" skulle fremlægges.

Oppositionspartiet Labour mener, at dokumentet bekræfter de alvorlige risici, som et brud med EU uden en aftale indebærer.

- Det er fuldstændig uansvarligt af regeringen at have forsøgt at ignorere disse stærke advarsler og forhindre befolkningen i at få indblik i beviserne, siger Keir Starmer, der er Labours brexit-talsmand, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Avisen The Sunday Times omtalte allerede den 18. august "Operation Yellowhammer".

På det tidspunkt sagde Michael Gove, som er minister med ansvar for at koordinere forberedelserne til et "no-deal brexit", at oplysningerne ikke var opdaterede.

Onsdag siger Michael Gove ifølge Reuters, at de antagelser, som fremgår af dokumenterne, aktuelt bliver gennemgået.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce