Annonce
Varde

Bro og vej indviet - nu kan man spare en lang omvej

Den røde snor fik tre klip - fra venstre er det Christian Anneberg, formand for Tistrup Erhvervs- og Borgerforening, Preben Friis-Hauge (V), formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune, samt Peter Nielsen, der præsenterede sig som "en af de ældre borgere i Tistrup" og tidligere byrådsmedlem i Ølgod Kommune. Foto: Martin Ravn
Borgerne i Tistrup var mødt talstærkt op, da forlængelsen af Thyrasvej og broen over jernbanen blev indviet lørdag morgen.

Tistrup: Kan 650 meter vej få et par hundrede mennesker til at møde op en tåget, kold morgen? Svaret er ja - i hvert faldt i Tistrup, hvor forlængelsen af Thyrasvej og broen over jernbanen blev indviet.

Det store fremmøde overraskede også Christian Anneberg, formand for Tistrup Erhvervs- og Borgerforening, som først havde tænkt, at der nok kom 30 borgere.

- Men vi købte 100 rundstykker, så jeg kan se, at I skal begynde med at tage en halv, sagde han med et grin, og rundstykkerne forsvandt hurtigt.

Han glædede sig over, at efter årtiers kamp for at få broen over jernbanen, er det endelig en realitet, der kommer til at spare blandt andre lastbiler til industrikvarteret for at køre en stor omvej for at komme til og fra Tistrup.

Annonce

Thyravej og jernbanebroen i tal

- Første spadestik blev taget 29. april 2019.

- Vejen er 650 meter lang og otte meter bred inklusive kanterne.

- 6000 kubikmeter jord er håndteret.

- Der er brugt 3500 kubikmeter budsand og 6000 kubikmeter stabilgrus.

- Broen er 13 meter lang, og er cirka 5,5 meter over jernbaneskinnerne.

- Selve brodækket består af præfabrikerende betonelementer - 22 T-bjælker og to kantbjælker.

- Der er brugt 300 kubikmeter beton og 37 tons armering til vægge og støttemure.

- Efter broelementerne blev løftet på plads natten til den 15. august, blev der udstøbt 80 kubikmeter beton i brodækket med 15 tons armering.

- Asfalten er 16 centimeter tyk.

- Striberne på vejen er midlertidige, da man først kan lægge slidlag til sommer, derfor kommer de permanente striber på.

Kilde: Preben Friis-Hauges tale

Veteranbiler

For at festliggøre indvielsen var lokale veteranbilejere inviteret til at være de første, der kørte over broen, efter snoren blev klippet.

- Det er sjovt. Når man har sådan en bil, vil man gerne køre i den, og der skal gerne være en formål med det, siger Bjarne Henneberg fra Sig, der kom kørende i sin grønne Porsche 914.

Bilen var egentligt at i vinterhi, fordi den aldrig kommer i nærheden af en saltet vej for at beskytte den, men den fik en ekstra køretur i dagens anledning.

Mange års arbejde

Preben Friis-Hauge (V), formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune, fortalte, at efter mange år forarbejde, havde det taget 28 uger at udføre arbejdet med at bygge broen og vejen. Han bor også selv i Tistrup.

- Da jeg kom her til i 90, gik der ikke længe, før det gik op for mig, at man havde snakket om broen, længe før det. I 2014 blev pengene sat af til det på budgettet, 13,4 millioner kroner, sagde han blandt andet i sin tale.

At broen indvies i 2019, er pudsigt, da byens viadukt er fra 1919, fortalte Peter Nielsen, der præsenterede sig som "En af de gamle i Tistrup".

- Der er sket meget siden med udviklingen i hele verden, så det er på tide, sagde han med en henvisning til, at viadukten blev for lille - men nu kan trafikken komme en anden vej.

Da Thyrasvej og broen over jernbanen i Tistrup blev indviet, var veteranbilerne de førse, der kørte over broen. Foto: Martin Ravn
Brian Petersen bor i Tistrup og havde fået æren af at køre på den gamle Massey Ferguson 26. - Det er sjovt, men det er koldt for fingrene, fortæller han, der har glemt handsker denne morgen, hvor temperaturen bevæger sig rundt omkring frysepunket. Foto: Martin Ravn
Borgerne fra Tistrup var mødt talstærkt op. Mange flere end erhvervs- og borgerforeningen havde turdet håbe på. Foto: Martin Ravn
Bjarne Henneberg med sin grønne Porsche. Foto: Martin Ravn
Preben Friis-Hauge (V) holdt dagens første tale. Han er formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune - og så bor han selv i Tistrup. Foto: Martin Ravn
Den gamle bus fra Ansager havde først være en tur forbi det lokale plejehjem, hvor de morgenfriske beboere fik muligheden for at deltage i indvielsen af Thyrasvej på første parket. Foto: Martin Ravn
Thyrasvej i Tistrup indvies - på grund af frosten var broen blevet lidt glat - men det blev løst. Foto: Martin Ravn
I lyserøde flyverdragter var 4-årige Stella og 3-årige Linnea klædt godt på til indvielsen af forlængelsen af Thyrasvej. Foto: Martin Ravn
Både gamle og moderne køretøjer var med, da forlægelsen af Thyrasvej blev indviet lørdag morgen. Foto: Martin Ravn
Bjarne Henneberg fra Thorstrup kørte forrest i korteegen over broen. Han havde taget sin grønne Porsche 914 ud at sit vinterhi for at deltage. Foto: Martin Ravn
Både store og små var med, da forlængelsen af Thyrasvej i Tistrup blev indviet. Foto: Martin Ravn
Bjarne Henneberg førte an. Foto: Martin Ravn
Fra venstre er det Christian Anneberg, formand for Tistrup Erhvervs- og Borgerforening, Preben Friis-Hauge (V), formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune, samt Peter Nielsen, der præsenterede sig som "en af de ældre borgere i Tistrup" og tidligere byrådsmedlem i Ølgod Kommune. Foto: Martin Ravn
Thyrasvej i Tistrup indvies. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce