Annonce
Sønderborg

Bro til Als kan blive stor gevinst for Fyn

Set fra Bøjden ligger Als skjult i disen. Her skal der måske om flere år anlægges en bro mellem Fyn og Als. Foto: Michael Bager

Bro mellem Als og Fyn vil give kortere rejsetid og -omkostninger. Det vil bringe virksomheder tættere sammen og dermed give store positive økonomiske effekter for næsten hele Fyn, viser ny analyse. Men tallene skal ses med en anelse forbehold, erkender borgmester Hans Stavnsager (S) fra styregruppen bag broen.

- Det er et stort tal. Overraskende stort. Vi har haft på fornemmelsen, at der er et stort potentiale, men jeg er faktisk lidt overrasket over, at det er SÅ stort.

Sådan lyder kommentaren fra Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester Hans Stavnsager (S), der også er en del af styregruppen bag en bro mellem Als og Fyn, til en ny analyse fra Rambøll og COWI bestilt af AlsFyn Sekretariatet. Den viser de fynske kommuners mulige gevinst af en Als-Fyn-Bro.

Og det er en analyse, der - naturligt - fremkalder et smil hos borgmesteren. Ni ud af ti fynske kommuner står nemlig til at kunne få en samfundsøkonomisk gevinst i den trecifrede millionklasse - og for et par stykker helt op i milliardklassen - hvis forbindelsen bliver en realitet.

I Hans Stavnsagers kommune drejer det sig om næsten tre milliarder kroner, helt præcist 2.889 millioner kroner målt som nutidsværdi, der kan komme samfundet til gode over en periode på 50 år ifølge analysens konklusioner.

Også Odense kan se frem til potentielt at kunne nyde godt af forbindelsen med en gevinst med en nutidsværdi på 2.747 millioner kroner.

Annonce

Brugerbetaling og regions-gevinst

Als-Fyn-Broen er et samarbejdsprojekt mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Sønderborg Kommune. Broen skal - hvis den realiseres - stå færdig i 2025.Gevinster er regnet ud over en 50-årig periode fra, broen står færdig.

Analysen medregner både de direkte brugergevinster - kortere rejsetid eksempelvis - og de dynamiske effekter - øget produktion og arbejdspladser grundet kortere afstand mellem virksomheder og ansatte. BNP og antal arbejdspladser i kommunen har været en del af udregningen.

Den tager udgangspunkt i en brugerbetaling på 60 kroner, og at broen bygges med statsfinansiering.

Hele Region Syddanmark står til at kunne opnå en gevinst på 19 milliarder kroner.

Broen forventes at koste 18,5 milliarder nutidskroner.

Kilde: Analyse af de samfundsøkonomiske og dynamiske effekter af Als-Fyns-Broen på kommunalt og regionalt plan

Folkene bag den faste forbindelse mellem Als og Fyn forestiller sig, at den skal kobles på Svendborgmotorvejen. Her ved Pederstrup. Foto: Michael Bager

Ikke fysisk mellem hænderne

De positive effekter for Fyn er resultatet af en kortere afstand mellem det fynske og sønderjyske. Als-Fyn-Broen vil gøre turen 75 kilometer kortere og 50 minutter hurtigere i gennemsnittet. Tidsbesparelsen er gavnlig for bilister, men også for virksomheder og ansatte. Den kortere afstand vil bringe virksomhederne, mulig arbejdskraft og underleverandører tættere på hinanden.

Og det øger produktiviteten, kan skabe arbejdspladser og derved gavne Fyn økonomisk ifølge analysen. En konklusion, der - uden overraskelse - glæder Hans Stavnsager.

- Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, når man lægger effekterne sammen, er det en fornuftig investering. Det vil skabe udvikling på Fyn og i hele landet, siger han.

Det er dog tal, der skal tages med en anelse forbehold. Det er nemlig ikke sådan, at det er penge, den enkelte borger eller virksomhed vil få i hænderne. Det er penge, der gavner samfundsøkonomien over længere tid i form af blandt andet øgede skatteindtægter, når der kommer mere gang i økonomien som følge af blandt andet virksomheders øgede produktion.

De positive gevinster er samlet set et udtryk for, at samfundet og de fynske kommuner bliver rigere af, at der bygges en fast forbindelse mellem Als og Fyn, konkluderer en af personerne bag analysen.

- Gevinsterne udgøres primært af direkte brugergevinster såsom tids- og kørselsbesparelser samt produktivitetsgevinster - afledte effekter af kortere rejsetid og kørselsbesparelser. Altså først sparer man tid, og det afleder effekter som bedre arbejds- og erhvervsvilkår, der viser sig i øget produktivitet, siger Christian Daugaard, der er økonomisk konsulent hos Rambøll.

Også de helt konkrete beløb på de samfundsøkonomiske gevinster er forbundet med en vis usikkerhed, når de nedbrydes på de enkelte kommuner, forklarer han og fastholder dog, at beregningerne er valide og baseret på en velafprøvet model.

Turen med AlsFærgen tager i dag 50 minutter. Foto: Michael Bager

Vil fange statens interesse

Hos borgmesteren, der også er en del af styregruppen, bliver forbeholdene erkendt.

- Med noget så langt ude i fremtiden er det klart, der er mange forbehold. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at forbindelsen kan binde virksomheder sammen og skabe en positiv effekt, siger Hans Stavnsager (S).

Fra nogle vil modargumentet til de økonomiske gevinster af broen nok gå på, at en bro og derved styrkelse af biltrafikken vil være belastende for miljøet. Hvad tænker du om det?

- Der er miljøhensyn, der skal tages. Men turen bliver kortere og derfor vil der - selvom der kommer flere biler på vejene - formentlig også være mindre C02-udledning, siger han og erkender dog:

- Vores mål med analysen her og tidligere analyser er at få staten interesseret i projektet. Men selvfølgelig skal der laves mere grundige undersøgelser af både miljø og andre effekter og konsekvenser, inden vi skrider frem med projektet.

Kilde: Rambøll/COWI

I kortet herunder kan du se den mulige økonomiske gevinst for din kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce