Annonce
Sønderborg

Broager klar til igen at rocke løs

Fredag og lørdag er der BUI Rock i Broager. Arkivfoto: Claus Thorsted
BUI Rock i Broager holder fredag og lørdag for 10. år i træk sin amatørfestival på idrætsanlægget i Broager.

Broager: Her fredag og lørdag går det igen løs på idrætsanlægget i Broager, hvor man for 10. gang holder BUI Rock også kaldet ”Danmarks hyggeligste havefestival” i folkemunde.

- Som i de tidligere år er der gratis entré hele dagen og mulighed for at købe mad og drikke på pladsen. I år er der 13 bands på programmet fordelt over 2 dage, og det er alt lige fra garageband til de mere rutinerede, siger Dan Grau.

Alle bands spiller gratis og yder derved deres støtte til de unge atleter. BUI som står for Broager Ungdoms & Idrætsforening står bag festivalen med et stærkt hold af frivillige hænder. Hvert år hjælper mange frivillige unge, som er en del af det daglige BUI.

Annonce

Loppemarked og sild

Hele BUI Rock festival er bygget op omkring frivilligt arbejde og hele overskuddet går ubeskåret til BUI’s ungdom. Pengene går til ture, træning, oplevelser og stævner rundt om i landet.

- Hvert år har der været et flot overskud som gør, at vi er klar igen året efter uden tøven. Det kan vi takke publikum, musikerne og folk fra nærområdet i Broager for. Uden dem og de frivillige var der ingen BUI Rock Festival, siger Dan Grau.

I år vil der som vanligt også være ROCK-fodbold, ROCK-løb og sildespisning samt nye tiltag så som loppemarked & ponyridning.

Fredag kommer de tre bands FENWAY, SOLID SOUND & HITFABRIKKEN og underholder. Hele herligheden starter klokken 18. Lørdag kommer der ti bands. Læs mere på www.BUIROCK.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce