Annonce
Vejen

Brobisserne: Mudder - det er noget man spiser

Thomas Dam og Lars Jessen fra mountainbike-klubben Mudeaters i lyseblå trikot, mellem dem er det Heine Fricka fra organisationen Broen, og til højre er det kommunens bevægelseskoordinator Lasse Roost Rasmussen. Foto: Steen Rasmussen
Mountainbike-klubben i Askov oplever en voldsom fremgang og har et vågent øje på at få udsatte børn med i flokken. Broen har sponsoreret tre dyre cykler.

ASKOV: Fodbold og mountainbike har det til fælles, at begge dele er idræt, men der er den helt afgørende forskel, at fodbold er en holdsport, mens man i mountainbike som udgangspunkt kører sit eget løb.

I fodbold falder man hurtigt igennem, hvis man ikke er så dygtig som de andre, og altid var den, der blev valgt sidst i gymnastiktimerne. På cyklen derimod kæmper man kun med sig selv og adrenalinen og kan efter strabadserne være en del af teamet over en sodavand og kage i klubhuset.

- Mountainbike er lidt en egoistsport, men alle kan være med og have en god oplevelse, selv om de måske ikke er de hurtigste, og det tiltaler mange, fortæller klubformand Lars Jessen.

Annonce

- Vi begyndte som en voksenklub, men har nu også mange børn som medlemmer. I alt er vi nu 265 medlemmer inklusive 50 børn. Først åbnede vi for de store børn, og nu har vi også en afdeling for de fem-otte-årige, og det er tit sådan, at når børnene begynder, så kommer deres forældre også.

Spor i mudderet

Mudeaters - Mudder-spiserne - har klubhus i Askov og mudrer rundt i plantagerne i Hundsbæk og Drostrup. Desuden er klubben ved at lave "et spor" i Skibelund.

Mountainbike er ikke den billigste sport at kaste sig ud i, men det skal ikke afholde nogen fra at møde op. Organisationen Broen, der støtter udsatte børn blandt andet med et tilskud til kontingentet, har doneret 20.000 kroner til tre nye cykler, som børn kan låne i en prøveperiode.

Det er tit sådan, at når børnene begynder, så kommer deres forældre også.

Lars Jessen

- Det lurer mig som formand, at vi selvfølgelig også har et socialt ansvar, og det er en fornøjelse at se, børnene blive grebet af det, understreger Lars Jessen.

Vejen Kommune har hyret Lasse Roost Rasmussen som "playmaker" med ansvar for, at så mange børn og unge som muligt holder sig i bevægelse og ikke gror fast bag skærmen.

- Det er mit klare indtryk, at foreningerne gerne byder ind med et socialt ansvar, så der er plads til alle børn til sport og idræt og andre fritidsfornøjelser.

Broen har skænket tre nye cykler til Mudeaters. Foto: Thomas Dam
Mudeaters har nu 50 børn som medlemmer. Foto: Thomas Dam
De elsker mudder i hovedet. Foto: Chresten Bergh


Annonce
Erhverv For abonnenter

Det sidste brød er langet over disken: En epoke er slut for bagerpar i Holsted og Brørup

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Politiet beder om hjælp: Mand forsvundet med otteårig datter

Sønderborg For abonnenter

To drenge slog, trampede og hoppede på jævnaldrende i park: Begge skal i fængsel og fjernes fra Sønderborg

Kolding

Flere dropper corona-køen og køber hjemmetest: - De er røget op som nummer et bedst sælgende vare i hele kæden

Varde

Den mærkelige dag, da lille bys damer mødte sig selv i 3. division: Klasseforskel på det gamle og det nye hold

Kæmpe smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Sydjylland For abonnenter

Julestemningen blev knust i det syd- og sønderjyske: Plantage fælder ingen juletræer og siger farvel til stort set alle medarbejdere

Esbjerg For abonnenter

Kirstine, Bent og deres små børn cykler skoven tynd i mudder, sne og slud: - Det har knyttet os meget tættere sammen som familie

Sønderborg

Bro eller tunnel fra Als til Fyn: Forundersøgelse til 20 millioner går i gang nu

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Albæk gav SønderjyskE et godt udgangspunkt: En mand fra Løjt Kirkeby kom ind og gjorde en møgdag meget bedre

Nordtyskland For abonnenter

Mange af grænsebutikkernes medarbejdere får lav løn - men det kan der blive ændret på nu

Kolding

Efter stor kommunal brøler: Nu har husejere i Seest fået mere frihed til byggeri og holde husdyr

Annonce