Annonce
Esbjerg

Broen får en ekstra rulletrappe

Broens kunder har ytret ønske om en ekstra rulletrappe, og nu går det i opfyldelse. Foto: Ludvig Dittmann
Vestjyllands største indkøbscenter Broen Shopping har lyttet til de handlende og tilføjer endnu en rulletrappe i centret, så det bliver nemmere at komme op og ned.
Annonce

Esbjerg: Broen Shopping har lyttet til de handlende, og snart er det ikke længere nødvendigt at gå gennem hele centret for at finde ned og ud igen. Den oprindelige plan var ellers at guide kunderne hele vejen rundt i centret med den bagtanke, at de skulle lokkes til at se og købe mere. Men nu har indkøbscentret indset, at det har været til stor irritation for mange af de besøgende. De vil gerne kunne komme ud, den samme vej de kom ind. Den ekstra rulletrappe bliver placeret ved hovedindgangen.

- Vi har i lang tid haft et ønske om, at få den ekstra rulletrappe, og nu har vi endeligt fået den bevilget. Det har taget noget tid, da det jo er en bekostelig affære, fortæller centerchef Janni Barslund.

Den nye rulletrappe tager fire måneder at producere, seks uger at få på plads og udgiften løber op i nærheden af en halv million.

- Vi kan ikke bare sætte en ny rulletrappe op, det kræver en stor ombygning af området ved hovedindgangen, og så kræver det selvfølgelig også en del planlægning, fortæller Janni Barslund.

Rulletrappen kan allerede leveres og stå klar i slut december, men da det vil komme til at gå ud over blandt andet julehandlen i centret, går arbejdet først i gang i januar.

Som ventet fik vi nogle slag over næsen, og nu kan vi indfri deres ønske om en ekstra rulletrappe.

Janni Barslund

Annonce

Kunderne har får ret

Broen Shopping har for anden gang lavet en kundeanalyse i samarbejde med analyseinstituttet ICP, der specialiserer sig i centeropbygning. Her har de stillet 800 af de handlende mange forskellige spørgsmål med henblik på at skabe større kundetilfredsstillelse. Et af spørgsmålene drejede sig specifikt om logistikken i centret, og reaktionerne kom ikke bag på centerchefen.

- Som ventet fik vi nogle slag over næsen, og nu kan vi indfri deres ønske om en ekstra rulletrappe, fortæller Janni Barslund.

Det tager seks uger at sætte trappen op, da det kræver en større ombygning af området. Arbejdet går i gang den første arbejdsdag i januar, og trappen forventes at stå klar i slutningen af uge seks 2020. I de seks uger kan kunderne bruge rulletrapperne i H & M eller elevatorerne ved indgangen nær banegården.

- Det bliver hårdt for de butikker, der ligger omkring byggeriet, det er også derfor, vi har valgt at bygge i januar, der ikke er en af de travleste måneder, fortæller hun.

- Nu har vi ligget i byggerod i halvandet år med den nye biograf, og det har vi klaret så flot, så jeg tror også på, at vi overlever de seks uger, slutter hun.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce