Annonce
Debat

Broforbindelse kunne puste liv i en trængt region

Erling Lundsgaard

Broprojekt: Udvalget for regional udvikling har netop fastholdt et par gamle beslutninger - men lad os lige dvæle ved ordet "regional udvikling". Lidt naivt havde jeg forestillet mig lidt mere visionær tilgang og indblik til regional udvikling, der kunne pege i retning af regional erhvervsudvikling i et par af de store områder, som har mistet rigtig mange arbejdspladser gennem de sidste 10-15 år.

Jeg tænker især på hele Sydvestfyn, men også Als/Sønderjylland har lidt af - og stadig lider - under centralisering af de mange statslige og private arbejdspladser. Prognoserne på demografisk sammensætning i disse områder, med flere +64-årige, er stadig stigende på både Sydvestfyn, på Als og i Sønderjylland. Prognoser, der klart fortæller, at udvalget for regional udvikling aktivt kunne påvirke disse negative tal med en positiv tilgang til en Als-Fynforbindelse?

Med lidt mere fokus på befolkningsprognoserne og på at skabe regional erhvervsudvikling i hele regionen, ville man nok havde prioriteret anderledes og sat en fast forbindelse mellem Fyn og Als i andet perspektiv.

At udvalget totalt ser bort fra den økonomisk fordel og samfundsgevinsten, der klart peger på over 19 mia. kr., som den seneste rapport beskriver, kan man undre sig over.

Men vil man regional udvikling, ville det være fint at kunne gennemskue udvalgets arbejde og viden om udviklingstendenser, der kunne binde regionen rigtigt sammen. Her forbinder man Odense-Flensborg/Sønderborg - byer med næsten en kvart million indbyggere til sammen.

Den folkelige opbakning til denne udvikling af en fast forbindelse mellem Als og Fyn er kæmpestor. Det må være det overordnede ansvar, udvalget for regional udvikling har. I modsat fald kan det blive svært at se, hvad vi skal bruge regionerne til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce