x
Annonce
Esbjerg

Far føler sig uretfærdigt behandlet i sag om barn uden navn: - Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke kan hedde et dansk navn

Her i domhuset på Esbjerg Havn startede endnu en strid mellem et tidligere kærestepar om navnet på deres fælles barn. Arkivfoto: Annett Bruhn
25-årig forlod retssag om forældrenes alt for sene navngivning af søn.

Esbjerg: - Jeg er ikke ligeglad med min søn.

Stærkt berørt fortæller en 25-årig far om den sag, hvori han forleden blev idømt en bøde på 1000 kroner for overtrædelse af navneloven.

Ifølge ham er et brud med kæresten årsag til den navnestrid, som endte i Retten i Esbjerg. Han siger, at han forlod kæresten, og det betød, at de ikke kunne samarbejde og det endte med, at de heller ikke kunne blive enige om deres nyfødte søns navn.

Han og moderen fik ikke navngivet deres søn inden for tidsfristen på et halvt år, som JydskeVestkysten beskrev i en artikel fra retsmødet, hvor den 29-årige mor fortalte om sine problemer og hendes lange kamp for at få givet deres dreng et navn.

Hun fortalte i retten, at et forkert placeret flueben betød, at hun mistede den fulde forældremyndighed over drengen, og da faderen samtidig ikke ville samarbejde og var ligeglad med problemet, fik deres dreng alt for sent et navn.

Moderen blev frikendt i retten, fordi hun mere end 20 gange havde forsøgt at få drengen navngivet Malik.

Mens faderen altså fik en bøde på 1000 kroner, fordi han modarbejdede navngivningen og ikke ville godkende navnet via sin eboks.

Annonce

Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke kan hedde et dansk navn. Jeg ville også gerne have mit navn med i min søns navn.

25-årig far om navnestrid, der endte med en bøde

Jeg er ikke ligeglad

- Men jeg er ikke ligeglad. Jeg vil gerne se min søn, men det måtte jeg ikke for min eks-kæreste, fortæller han.

Han siger også, at det var moderens valg af det arabiske eller grønlandske navn Malik, der betød, at han ikke ville godkende navnet til sin søn.

- Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke kan hedde et dansk navn. Jeg ville også gerne have mit efternavn med i min søns navn, forklarer den 25-årige.

Under retssagen valgte han ikke at udtale sig, ligesom han få minutter inde i retsmødet forlod det.

- Men jeg gik ikke, fordi jeg var ligeglad, jeg savner min søn hver eneste dag, siger den 25-årige, der føler sig uretfærdigt behandlet under retssagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce