x
Annonce
Kolding

Brud på kloakrør: Arkæologisk udgravning ødelagt af afføring og toiletpapir

Tilbage i november var arkæologerne fra Museum Sønderjylland allerede i fuld gang på Klostergården-grunden, hvor de blandt andet fandt knogler, et skelet og et kranie. De ting, der blev fundet dengang, er ikke blevet påvirket af denne uges kloakudslip i udgravningen. Arkivfoto: Søren Gylling
En del af Museum Sønderjyllands arkæologiske udgravning ved Klostergården blev under det voldsomme regnvejr tidligere i denne uge ødelagt af brud på kloakrør på grunden. En del af de udgravede effekter er blevet indsmurt i afføring og toiletpapir.

Kolding: Det voldsomme regnvejr tidligere i denne uge og et deraf følgende brud på et kloakrør har haft store konsekvenser for Museum Sønderjyllands arkæologiske udgravning ved den tidligere Klostergården-grund midt i Kolding.

Det lækkede kloakrør har nemlig fået kloakvand og indhold fra kloakken til at strømme ud i den del af udgravningen, som arkæologerne i øjeblikket er i gang med at arbejde i. Det arbejde har de måttet indstille, da området og flere af de effekter, der er blevet fundet ved udgravningen, nu er klistret ind i afføring og toiletpapir.

Det oplyser museumsinspektør Per Ethelberg fra Museum Sønderjylland og tilføjer, at det på grund af kloaklækket nu er højst usikkert, om arkæologerne overhovedet kan komme til at fortsætte arbejdet på den del af grunden.

- Det flyder med fækalier og toiletpapir. Det betyder, at vi ikke får det ud af det, vi troede, for vi vil ikke sætte de ansattes helbred på spil, siger Per Ethelberg.

Annonce

Byggeri ved Klostergården

  • Den tidligere bygning Klostergården blev i vinter revet ned for at give plads til, at Domea kan bygge 92 familieboliger på grunden.
  • Kolding Kommune solgte tilbage i 2014 Klostergården til Domea.

Træ og flet ødelagt

Før jul nåede arkæologerne blandt andet at grave knogler, et skelet og et kranie ud i en anden del af udgravningen, og disse ting er ikke påvirket af kloakuheldet.

De ting, som nu er indsmurt i afføring og toiletpapir, er for eksempel trækonstruktioner og rester fra flethegn, der afmærkede, hvor grundstykkerne lå tilbage i middelalderens Kolding, oplyser Per Ethelberg.

Udslippet fra kloakken begyndte natten mellem søndag og mandag, og det blev kun værre, da der tirsdag kom endnu et voldsomt regnskyl, lyder det fra museumsinspektøren.

Den arkæologiske udgravning er delt op i to felter, og det er kun i det ene af felterne, hvor arkæologerne har været i gang. Efter kloakudslippet er de nu rykket videre til det andet felt og er påbegyndt deres arbejde der, da kloakudslippet ikke har påvirket dette areal.

Arkæologerne fra Museum Sønderjylland har været i gang med deres udgravning på Klostergården-grunden siden efteråret. Udgravningen gik i gang efter, at forundersøgelser på grunden viste, at der var gode muligheder for at grave nye spændende oplysninger om det middelalderlige Kolding ud af jorden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Annonce