Fredericia: En mindre del af Vesterbrogade blev tirsdag aften spærret efter et brud på en vandledning.
- På grund af den akutte situation blev der hurtigt spærret af og lavet omkørsel. Det er endnu uklart, hvornår Vesterbrogade er klar til at blive åben for trafik igen, og der arbejdes lige nu på en mere optimal løsning for omkørslen, oplyser Fredericia Kommune.
Kommunen henviser til, at billister, der skal ind mod byen fra krydset Indre Ringvej/Vesterbrogade, drejer af i krydset, så de ikke kommer ned ad Vesterbrogade, hvor der hurtigt kan opstå tæt trafik ved omkørsel i de små sidegader.
Der er tale om strækningen mellem Wetche Bageri og Assistens Kirkegården.