Annonce
Læserbrev

Brug for antenneforening i Rødekro

Læserbrev: I 1983 etablerede jeg Rødekro Antenneforening efter et krav fra Rødekro Kommune for at kunne opføre 20 andelsboliger i Søparken, Rødekro.

I 1990 indgik antenneforeningen et samarbejde med Finvik med det formål at dække hele Rødekro med TV signal, og den 20. juni 1990 blev det første spadestik taget til et større antenneanlæg.

Samme år gav Rødekro Kommune også TDC tilladelse til at etablere kabel-TV i Rødekro. Nu blev det en kamp mellem Finvik og TDC, som endte med, at Finvik solgte deres anlæg (jeg var købt ud) til TDC, der betingede sig, at antenneforeningen blev nedlagt, og det blev den på en generalforsamling på Røde Kro.

Nu er TV-brugerne fuldstændigt underlagt, hvad TDC (nu YouSee) vil levere af TV signaler, TV-abonnenterne har intet at skulle have sagt, og det er lige det, der sker nu fra 1. januar 2020.

Det kunne være dejligt, såfremt der var nogle, som kunne/ville starte en antenneforening i Rødekro, og så kan antenneforeningen forhandle programmer med en TV-udbyder. Der er nok af dem!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce