Annonce
Aabenraa

Brug for hjælp med rejsen? Fremover skal du på Borgerservice

Om kort tid vil der ikke længere være personlig betjening på Aabenraa Busstation. Arkivfoto: Claus Thorsted
Ved udgangen af 2019 er det slut med personlig betjening på Aabenraa Busstation. Fremover sker det på Borgerservice.

Aabenraa: Til næste år skal du på Borgerservice, hvis du vil have personlig vejledning om din busrejse fra Aabenraa Busstation.

Sydtrafiks bestyrelse har besluttet at lukke for salgssteder og personlig betjening på busstationen. Lukningerne sker med udgangen af 2019 og gennemføres, fordi betjening i forbindelse med rejsekort nu i langt overvejende grad foregår via selvbetjeningsløsninger. På det seneste møde i Aabenraa Kommunes teknik- og miljøudvalg skulle politikerne tage stilling til, hvad der så skal ske. I en række kommuner i Sydjylland har man allerede henlagt opgaverne til borgerservice, og det sker nu også i Aabenraa Kommune.

- Vi har undersøgt alternative forslagsmuligheder, blandt andet turistforeningen, men ingen vil byde ind på opgaven. Derfor har vi valgt at følge forvaltningens indstilling om at tage det ud til Borgerservice. Så er der stadig en mulighed for personlig betjening, og passagererne kan stadig betale i bussen. Måske bliver det udfaset stille og roligt i fremtiden, men så skal vi jo have en snak om, hvordan det så skal forløbe, siger udvalgsformand Arne Leyh Petersen (DF).

Fra 2020 skal du altså på Borgerservice, hvis du eksempelvis vi have fornyet dit pendlerkort, har brug for hjælp med bestilling af rejsekort eller pendlerkort, eller hvis du har behov for digital hjælp til bestilling af kort på rejsekort.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce