Annonce
Læserbrev

Brug for ny genforening i grænselandet

Læserbrev: Er der mon brug for en genforening mellem Sønderjylland og regeringen?

Man kan godt opleve sig noget efterladt på perronen i denne coronatid, hvor vi “lægger skinnerne”, mens vi kører. Sønderjylland er ikke blot en sektor udsat for corona-nedlukning. Sønderjylland er sønderjyder på kryds og tværs af sektorer. På begge sider af grænsen. Vi er porten til Europa, en spillevende organisme af relationer, samhandel, mindretal, turisme, eksport og meget mere, som rammes urimeligt hårdt af den fortsatte grænselukning.

Statsministeren har forklaret os, at hun nok kommer til at begå fejl. Den fortsatte ubegrundede grænselukning mod Tyskland er sådan en fejl. Den kan og bør rettes hurtigst muligt. Det var klogt at slå bremserne i for et par måneder siden. Men det er uklogt at køre med håndbremsen trukket, når vi nu gradvist skal genfinde vores hverdag.

Vi argumenterer ikke for at åbne en ladeport for udenlandsk overført smitte, og vi kan gerne åbne grænsen med sundhedsargumenter og betingelser, men vi har brug for at fjerne betonklodserne.

Har regeringen har brug for en genforening med Sønderjylland? En fortsat grænselukning, uden sundhedsfaglige begrundelser, er urimelig, skadelig og tragisk. Ikke blot for vores landsdel. Men for Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce