Annonce
Læserbrev

Brug ikke VC I FOA

Læserbrev: Partibogstaver vi ikke burde stemme på.

Endnu engang skal forskellige almene boligselskaber til repræsentantskabsmøder. Denne gang drejer det sig ikke om tiltag vedr. at redde diverse afdelinger fra den forkvaklede indvandrings -og integrationspolitik som regeringerne igennem tiderne har ført i Danmark. Det drejer sig ikke om Kolding Kommunes perspektivløse udnyttelse af deres ret til at råde over 25 % af de almene boliger og som dermed har været medvirkende til at skabe de ghettoer som beboerne/boligforeningerne nu skal kæmpe os ud af.

I den ghetto, som jeg nu bor tættest på, Skovparken/Skovvejen, drejer det sig om seks personer med dom og 35 personer uden arbejde. Det er det, som er forskellen på en ghetto og en normal boligafdeling. Ganske få årsager til at vi skal bruge i omegnen af 800 mio. på renoveringen.

I lyset af dette afholder vi nu et ordinært repræsentantskabsmøde, i ånden ”same procedure as last year”.

Men hvor længe vil vi som beboer og boligforeningerne egentlig være dem, der skal betale for regeringer og kommuners fejlslagne planlægning. Lad os nu tænke at Skovparken/Skovvejen forbedrer sine tal og dermed kommer under værdierne for en ghetto. Vil folketinget/regeringen (den kommende) så annullere den fremadrettede nedbrydning med deraf følgende tvangsforflytninger? Siger regeringen nej, skal vi så bare acceptere det også?

Boligforeningerne vil: Blive så længe ved forhandlingsbordet som muligt for at få indflydelse. Vil gerne have at vi som beboer råber op om uretfærdighederne. Få tilladelser til at bygge lige så mange nye boliger andet sted, som de der rives ned. (vil de holde sammen pris som de der fjernes)

Til dette spørger jeg: Hvilken indflydelse har boligforeningerne egentlig haft indtil nu? Meget lidt, man har indtil nu bare fulgt trop. Skal det kun være beboerne som råber, jeg mangler boligforeningernes stemme. Hvor skal vi stemme til det kommende folketingsvalg. Hvis vi mener noget med vores modstand mod ghettoplanen, så skal vi ikke stemme på Venstre - Konservative - Liberal Alliance - Socialdemokratiet - Socialistisk Folkeparti.

Med andre ord undlad at stemme på partibogstaverne V – C – I – A – O – F. (Husk det som VC I FOA eller VC I AOF). Hold dig beredt til at udføre civil ulydighed, det er jo din bolig der skal væk.

Annonce
Skovparken i Kolding. Foto: Søren Gylling
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce