Annonce
Indland

Brugen af isolation i fængslerne er steget markant på få år

Kriminalforsorgen har gennem de seneste år kraftigt øget brugen af isolation som en disciplinær straf for landets indsatte.

Fængslernes brug af lange isolationsstraffe er steget eksplosivt på fire år, skriver Kristeligt Dagblad.

I 2015 blev syv indsatte i landets fængsler sat i en såkaldt strafcelle i 15 dage eller længere - også kaldet langvarig isolation.

Året efter var tallet 223, i 2017 steg tallet til 511, og sidste år steg antallet til 674 indsatte, som fik en disciplinær straf på mindst 15 dage i fængslets strafcelle.

Det viser de nyeste tal fra Kriminalforsorgen, hvor hele 2018 er opgjort. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Samlet var der sidste år 4752 tilfælde af isolationsfængsling, fra en dag og op til fire uger. Det er en stigning på 59 procent i forhold til 2016, hvor tallet lød på 2995 isolationsfængslinger.

Imens har antallet af indsatte forholdt sig på samme niveau med 3777 indsatte i 2015 og 3756 indsatte i 2018.

Kriminalforsorgen har dermed gennem de seneste år kraftigt øget brugen af isolation som en disciplinær straf for landets indsatte.

Men især den langvarige isolationsstraf bliver anset som værende problematisk.

Ifølge eksperter kan den være sundhedsskadelig, og internationale organisationer som FN og Europarådet opfordrer medlemslande til at afskaffe straffen.

Årsagen til den øgede brug af strafceller kan forklares ved, at Folketinget i 2016 ændrede et enkelt ord i straffuldbyrdelsesloven.

Et "kan" blev til et "skal".

Det blev dermed ikke længere op til fængselspersonalet at vurdere, om indsatte skulle straffes, når de forbrød sig mod fængslets regler.

Nu skal de indsatte straffes. Enten i form af advarsel, bøder eller strafcelle. Men selve straffens karakter bliver besluttet af Kriminalforsorgen, som er styrende myndighed for landets fængsler.

Henrik Mazin-Lange er enhedsleder ved center for straffuldbyrdelse i direktoratet for Kriminalforsorgen. Han forklarer den dramatiske stigning i de lange straffe med en stadig mere aggressiv kultur i fængslerne.

- Vi havde en situation, vi hverken kunne byde fængselspersonalet eller de indsatte. Derfor var det nødvendigt at skærpe disciplinærstraffen for vold og trusler mod ansatte og medindsatte, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce