Annonce
Erhverv

Brugsen bygger ud: Vonsild får sit eget bageri

Frank Nielsen fra Gertz Danish Bakery og Ingrid Sørensen fra Superbrugsen Vonsild styrker samarbejdet. Brugsen går snart i gang med at udvide butikken for at skabe plads til et bageri og bagerbutik til højre for indgangen. Foto: Louise Lauritsen
Superbrugsen i Vonsild bygger ud og skaber dermed plads til, at bagermester Frank Nielsen kan åbne en filial af Gertz Danish Bakery i supermarkedet.
Annonce

Vonsild: Når Superbrugsen i Vonsild spørger sine kunder, hvad de savner i butikken, så lyder svaret igen og igen; en bager.

Derfor er brugsen nu klar til at bygge ud og dermed skabe plads til både bageri og bagerbutik umiddelbart til højre for indgangen.

Ansøgning om byggetilladelse er netop sendt til Kolding Kommune, og går det hele efter planen, står det nye bageri klar til at sprede duften af nybagt brød inden sommerferien næste år.

- Vi begyndte at snakke om det her for halvandet år siden. Folk her i Vonsild savner en bager. Vi har længe samarbejdet med Gertz, som leverer frisk brød til butikken hver dag, men det er ikke det samme som en bager, forklarer brugsuddeler Ingrid Sørensen.

Vonsild mistede sin bagerforretning i starten af 2016, da Allans Bageri drejede nøglen om.

Vi har et godt samarbejde med brugsen i Vonsild og byen vokser. Samtidig har vi nu overskud til at udvide et sted, hvor vi kan komme forbi og se til butikken hver dag.

Frank Nielsen, Gertz Danish Bakery

Annonce

Godt samarbejde

Den nye filial af Gertz Danish Bakery bliver med eget bageri og butik og får samme sortiment som hovedafdelingen på Agtrupvej. Tidligere har bagermester Frank Nielsen været med til at starte en afdeling af Gertz op i Kina, men det forretningseventyr har han trukket sig ud af igen.

- Vi har et godt samarbejde med brugsen i Vonsild, og byen vokser. Samtidig har vi nu overskud til at udvide et sted, hvor vi kan komme forbi og se til butikken hver dag, forklarer Frank Nielsen.

Han håber, at beboerne i Vonsild vil bakke op om det nye bageri.

- Vi skal som minimum tredoble det, vi omsætter for i Vonsild i dag. Og så er jeg rigtig glad for at blive en del af en velfungerende brugs med et stor delikatesse, siger Frank Nielsen.

Også Ingrid Sørensen glæder sig.

- Vi gør det her, fordi vi tror på det, og vi glæder os til at udvide brugsen og se, hvordan vores kunder tager mod det.

Åbningstiderne i den nye bager bliver fra 7 morgen til 20 aften alle dage i ugen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Regionalt For abonnenter

Udenlandske par står i kø for at blive gift i sønderjyske bryllupskommuner: Ingen ledige tider resten af året

Annonce