Annonce
Aabenraa

Brugsen og skolen går sammen i kampen mod stramme regler for fredskov

Stien fra Rødekro til Hærvejsskolen må hverken få lys eller fast belægning, fordi den går gennem en fredskov. Foto: Claus Thorsted
Den 19. august får Rødekro igen besøg af en gruppe folketingsmedlemmer. Målet er at få gjort op med stive regler om fredskov, der spænder ben for både Hærvejsskolen og SuperBrugsen.

Rødekro: SuperBrugsen i Rødekro har planer om flere parkeringspladser og et højlager, Men det har Miljøstyrelsen foreløbig sat en stopper for.

Hærvejsskolen ville meget gerne have både belægning og lys på den cykelsti, der forbinder skolen med Rødekro by. Men også her står Miljøstyrelsen i vejen.

I begge tilfælde er det loven om fredskov, der sætter en kæp i hjulet - eller måske nærmere Miljøstyrelsens fortolkning af loven.

I foråret inviterede Rødekro Udviklingsråd en række politikere til møde i Rødekro, hvor bestemmelserne om fredskov var et af punkterne på dagsordenen.

I mellemtiden har der været folketingsvalg, og Hærvejsskolens bestyrelse følger nu op på mødet ved sammen med SuperBrugsen at invitere de samme politikere på besøg en gang til.

Det sker mandag den 19. august, og foreløbig er der tilsagn fra Hans Christian Schmidt (V), Jesper Petersen (S) og Karina Adsbøl (DF). Måske kommer den radikale Lotte Rod også til mødet.

Annonce

Gammel lov om fredskov

I 1805 blev der i Danmark indført en fredskovforordning, som blandt andet betød, at man fik pligt til at plante ny skov, når man havde fældet nogle af de gamle træer.

Siden har det været sådan, at al skov automatisk blev fredsskov, når det blev købt af en kommune eller en anden offentlig myndighed.

Fredskovspligten falder ikke bort, når skoven skifter ejer.

Mørk og smattet cykelsti

Helle Lausten, der er formand for skolebestyrelsen ved Hærvejsskolen, fortæller, at den manglende belægning og belysning på stien gennem skoven, går ud over trafiksikkerheden.

- Det betyder, at mange børn i stedet cykler ad Hærvejen, som er en forholdsvis smal vej med tung trafik. Det betyder også, at der er mange forældre, der vælger at køre deres børn i skole. Det kan vi se på den store belastning, der er på vores ankomstområde om morgenen, fortæller hun.

Stien gennem skoven er en kort og nem smutvej fra Rødekro til Hærvejsskolen, men den er ikke belyst, og belægningen består kun af stenmel, fordi den løber gennem en fredskov.

- Det kan være godt nok om sommeren, men i perioder med frost og sne bliver det noget smat at cykle i. Jeg har vasket mange skoletasker af den grund, fortæller Helle Laustsen.

SuperBrugsen i Rødekro har for et par år siden købt arealet ind mod jernbanen, hvor der er et bredt læbælte. Men denne bevoksning har også vist sig at have status af fredsskov, og derfor må SuperBrugsen ikke fælde træerne.

Bestyrelsen har ellers tilbudt at tilplante et dobbelt så stort areal i et andet område nær Rødekro.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce