Annonce
Vejen

Brugte mundbind og visirer skal i skraldespanden

Vejen Kommunes renovatør lægger en seddel i postkassen hos de borgere, der sorterer forkert. Foto: Vejen Kommune.
Vejen Kommune opfordrer borgere til at smide brugte mundbind ud korrekt.
Annonce

Vejen: Værnemidler som mundbind, visir, plastikhandsker og håndsprit er blevet en del af hverdagen. I takt med at brugen af blandt andet mundbind vokser, gør mængden af udtjente og kasserede mundbind det samme. Det skaber udfordringer både i hjemmene og institutionerne.

Vejen Kommunes renovatør oplever, at borgerne smider brugte mundbind i genbrugsbeholderen i stedet for skraldespanden. Derfor opfordrer kommunen nu borgerne til at være opmærksomme på, hvordan de smider de brugte mundbind ud.

- Alle brugere af værnemidler har et ansvar for, at eksempelvis mundbind med en eventuel virus ikke overføres til andre. Når et mundbind er brugt, kan det øge smittespredning. Derfor skal det i skraldespanden og ikke i genbrugsbeholderen, selvom det er lavet af papir, siger Jens Peder Matthiesen, chefkonsulent på området affald og genbrug.

Annonce

Ros til brugerne af offentlig transport

Borgere, der benytter offentlig transport, er rigtig gode til at smide brugte mundbind i skraldespanden eller tage dem med hjem. Vejen Kommune oplever ikke, at der ligger mange mundbind og flyder ved banegårde og busstoppesteder.

Andre udtjente værnemidler, som handsker og visirer, er også restaffald og skal bortskaffes som sådan – nemlig i skraldespanden.


Alle brugere af værnemidler har et ansvar for, at eksempelvis mundbind med en eventuel virus ikke overføres til andre.

Jens Peder Matthiesen


Plastbeholdere til håndsprit skal samles sammen og afleveres på genbrugspladsen som farligt affald.

Beholderen med håndsprit kan antænde, og selv små gnister kan forårsage dette. Derfor skal håndspritbeholderen afleveres som farligt affald.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Boligområde i Sønderborg bliver stemplet som hård ghetto

Navne

Ny økonomidirektør i Region Syddanmark

Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Annonce