Annonce
Tønder

Brunch og bobler i byen: - Vi har faktisk aldrig været nede på festivalpladsen

Allan Andersen fra Esbjerg har gennem en årrække gæstet Skibbroen, når der er festival. Han kommer blandt andet for at høre O.S.3. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Lørdag holdt Skibbroen champagnebrunch, hvor folk kunne nyde et stort morgenbord.

Tønder: Rundstykker, røræg, bacon, pålæg, melon og meget andet. Lørdag formiddag var der stillet frem til den store brunch hos Tønder-beværtningen Skibbroen. Her bød man inden for til champagnebrunch og musik med O.S.3.

Champagnebrunchen blev gennemført første gang i fjor, efter at Mikkel Ro Larsen og Marcel Wendicke havde overtaget stedet.

- Så tænkte vi, vi skulle have noget, der gjorde, at folk kom tidligt for at skabe den her folkelige stemning, fortalte Mikkel Ro Larsen lørdag.

Sidste år endte man med at have omkring 100 til champagnebrunch, og senere måtte man ringe efter ekstra folk til at servere, fordi der var så mange gæster.

Lørdag var der også pænt besøgt fra brunch-starten.

- Vi har haft en god festival indtil videre med kun glade folk, fortalte Mikkel Ro Larsen.

Annonce

Vi har haft en god festival indtil videre med kun glade folk.

Mikkel Ro Larsen.

Elsker musikken

Allan Andersen fra Esbjerg var lørdag på plads ved champagnebrunchen. Han og kæresten mødes traditionelt med et andet par på Skibbroen under festivalen, og de kommer blandt andet på grund af O.S.3.

- Vi elsker deres musik, fortalte esbjergenseren, der roste champagnebrunch-initiativet.

- Det er super, sagde han og pegede på, at det var en hyggelig måde at starte dagen.

Selv om parret nu gennem mange år er kommet i Tønder under festivalen, er der noget det har til gode.

- Vi har faktisk aldrig været nede på festivalpladsen, selvom vi har været her i 20 år. Det er lidt mærkeligt. Det er vi aldrig nået til, fortalte han.

- Det vil vi prøve inden for det næste par år, afslørede han.

God til idéer

Fra Ballum var René og Camilla Christensen mødt op og sad med hvert deres glas bobler.

- Det er en god måde at starte dagen på, sagde René Christensen, der synes, at Mikkel Ro Larsen er god til at komme på idéer.

- Det skal man da støtte op om, sagde han.

O.S.3 var programsat til at spille maratondistancen fra klokken 10.59 til klokken 17.

René og Camilla Christensen fra Ballum var med ved champagnebrunchen. René Christensen mente, det var en god måde at starte dagen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce