Annonce
Billund

Bruno fra Grindsted er gæst hos Dansktoppen

Dansktopværten Peter Steen (th) interviewer Bruno Jochumsen om hans musikalske frirum. PR foto
Filialchef i Sydbank, Bruno Jochumsen, kan andet end håndtere penge. Han skriver julesange, der klarer sig godt på Dansktoppen.

Grindsted: To gange tidligere er det lykkedes for Bruno Jochumsen fra Grindsted at få testet én af sine julesange på DR P5s Dansktopliste. Og begge gange har sangene fået stemmer nok til at være med blandt listens 10 populæreste sange, uge efter uge indtil de faldt for tidsgrænsen.

Nu får han chancen igen, når han lørdag 9. november kl. 12.15 er gæst hos Dansktoppen på DR P5.

Bruno Jochumsen håber at få testet én af sine nye julesange fra cd'en "Brunos bedste julesange 2018". Og chancen er der, for hans sange er ikke glemt af værterne i Danmarks Radio. Bruno var nemlig blevet inviteret til at være med som ugens gæst i studiet, da den kommende lørdags dansktop-udsendelse blev optaget forleden i Næstved. Dansktopværten Peter Steen interviewer i udsendelsen Bruno Jochumsen om hans musikalske frirum, hvor han uden selv at kunne skrive en node er lykkedes med at lave musik og tekst til en række sange. Det er blevet til dansktopmelodier, som professionelle musikere har fundet gode nok til at ville medvirke på.

Annonce

Ronnie og hans venner

Bruno Jochumsen fortæller, at det i høj grad er Ronnie Flyvbjerg Olesens fortjeneste, at sangene overhovedet kunnet udgives. Det er ham, som med baggrund i Brunos lydfiler, der er indspillet på keyboardet på Dalsøvej, har arrangeret alle sangene, og Ronnie Flyvbjerg Olesen spiller ydermere selv mange forskellige instrumenter på cd'en.

Herudover er det en række af Ronnie Flyvbjerg Olesens venner, der spiller de øvrige instrumenter og lægger vokal til. De fleste har på en eller anden måde en tilknytning til Neighbours og Mariehaven i Ansager.

Dansktoppen på P5 kan høres live på DR's hjemmeside eller på DAB.

Bruno Jochumsen bor på Dalsøvej i Grindsted og arbejder til daglig som filialchef i Sydbank i Grindsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce