Annonce
Sport

Brutalt Arsenal-exit sender spillere og træner i kulkælderen

Paul Childs/Ritzau Scanpix
Længe lignede det europæisk succes for Arsenal. Men i sidste øjeblik blev det til en kæmpe skuffelse i London.

På få minutter gik Arsenal torsdag aften fra eufori til fortvivlelse i opgøret mod Olympiakos i 16.-delsfinalen af Europa League.

Annonce

Arsenal lignede en samlet vinder, da Pierre-Emerick Aubameyang scorede til 1-1 et godt stykke inde i overtiden.

Men i kampens allersidste minut fandt Olympiakos vej til nettet, hvilket sendte grækerne videre på reglen om udebanemål efter 2-2 samlet.

- Det gør meget ondt, siger Arsenal-træner Mikel Arteta, der tiltrådte som Arsenal-træner i december, ifølge BBC.

- Vi kontrollerede kampen, men fik et mål imod os på en dødbold, hvilket satte os i en svær situation.

Nederlaget var et alvorligt slag for hjemmebanepublikummet på Emirates Stadium.

Her kunne man formentlig godt have brugt en sejr efter en foreløbig skuffende sæson for Arsenal, der ligger nummer ni i Premier League.

- Det er ondskabsfuldt. Det er en kæmpe skuffelse, men samtidig er jeg meget stolt af spillerne, siger Mikel Arteta.

Aubameyang, der var tæt på at indtage en helterolle, var også helt nede i kulkælderen efter nederlaget.

Med blot sekunder tilbage havde han endda muligheden for at score sit andet mål og alligevel sende Arsenal videre i Europa, da en bold landede foran ham lige foran mål.

Men han missede.

- Det er meget, meget svært, siger Aubameyang ifølge Reuters.

- Der mål i sidste minut var uheldigt for os.

Samtidig forklarer han, at han "ikke ved", hvordan han missede den sidste chance, men at han var plaget af krampe og var træt. Det skriver BBC.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce