Annonce
Sport

Bruuns Bundesliga: Bayerns dominans kvæler ligaen

Robert Lewandowski er ligaens suverænt bedste angriber og spiller på det suverænt bedste hold - også han er eksemplet på, at Bayern München køber de bedste spillere hos de største rivaler. Foto: Toby Melville, Scanpix
Bayern München er gået på vinterferie med et forspring på ni point ned til den nærmeste konkurrent, og det begynder at blive kedeligt. Bayern-legende ser en falmet storklub som den potentielt største rival, mens en Bayern-boss er parat til at ændre på markant regel for at gøre det hele lidt mere spændende.

Da fodboldredaktøren på Tysklands største Bild, Henning Feindt, fredag sendte sine læsere på juleferie med tre fromme ønsker for det kommende halve år i Bundesligaen, vil det nok være faldet Bayern München-fans for brystet, at han ønskede sig et regulært sammenbrud hos mesterholdet.

- Bayerns mega-dominans er så kvælende, at selv klubbens fans begynder at kede sig. Bundesligaen er som at få at vide om sommeren, hvad man får i julegave. For min skyld må Bayern gerne blive mester igen, men afgørelsen skal falde sent i sæsonen. Ellers bliver ligaen ødelagt, skrev Henning Feindt.

Og skrev sig dermed ind i hjerterne på rigtig, rigtig mange tyske fodboldfans, for Bayern Münchens dominans i de senere har gjort kampen om mesterskabet inderligt ligegyldigt. Ganske få uger før afslutningen på efterårssæsonen var der antydningen af spænding i toppen, men så vandt Bayern München 3-2 i Dortmund, og da Dortmund så fulgte op med at spille 1-1 i Bochum og tabe 3-2 ude til Hertha Berlin, kunne det forsvarende mesterhold tage et forspring på hele ni point med sig ind i vinterpausen.

Annonce

Hård kritik af Dortmund, men træner Marco Rose slog tilbage og forsvarede sig med, at hans hold trods alt er det eneste, der tilnærmelsesvis har forsøgt at tage kampen op med overmagten. Det giver mening – efter første halvdel af Bundesligaen er det således påfaldende, at SC Freiburg på tredjepladsen har længere op til førstepladsen end til 17. pladsen og direkte nedrykning.

Rivaler falder fra

Dortmund er med mesterskaberne i 2011 og 2012 det seneste hold, der formåede at holde Bayern München bag sig efter 34 spillerunder, og kigger vi længere tilbage, har HSV, 1. FC Köln, Stuttgart, Schalke, Leverkusen, Wolfsburg og RB Leipzig også til dels gjort livet surt for sydtyskerne, men kun i kortere perioder, og i flere tilfælde er konkurrenten bukket under, fordi Bayern München er gået på rov i spillertruppen. Seneste grusomme eksempel er RB Leipzig, der efter forrige sæson, da det var den hårdeste rival til mesterholdet, solgte sin træner Julian Nagelsmann, sin anfører, Marcel Sabitzer, og sin forsvarsstyrmand Dayot Upamecano til netop Bayern München. I skrivende stund er det hold, der truede Bayern München allermest i sidste sæson, 21 point efter førstepladsen. Så snakker vi ikke mere om den rivalitet.

Lige nu er det således Dortmund, der er tættest på, men stadig langt væk, og det kan være svært at få øje på, at magtforholdet ændrer sig markant over de kommende sæsoner. Også finansielt er Bayern München i en liga for sig, og det virker næsten opgivende, når Dortmund-boss Hans-Joachim Watzke til Bild siger, at kun hvis hans klub kan fordoble sit budget, er der en mulighed for reel konkurrence.

Og det virker nærmest endnu længere ude på landet, når den tidligere landsholds- og Bayern-stjerne Stefan Effenberg over for samme avis giver udtryk for, at HSV i hans øjne er den klub, der burde være Bayern Münchens hårdeste konkurrent.

- Byen, stadion og omgivelserne er perfekte – HSV burde kunne true Bayern München, mener Effenberg.

Det kan HSV ikke lige nu.

Annonce

Lav reglerne om

Det er der så heller ikke andre, der kan, og det er de ikke ubetinget tilfredse med i Bayern München, men som ærespræsident Uli Honess for nyligt sagde i en podcast, er det jo ikke noget, klubben har tænkt sig at gøre noget ved selv.

- Hvad er det, folk forlanger af os? Skal vi holde op med at spille og tjene penge, skal vi spille med 10 mand? Jeg kan da også blive træt af, at der ikke er spænding, når vi fører 1-0 i en kamp, men det må være op til konkurrenterne at blive bedre, sagde Uli Hoeness, der faktisk ser en mulighed for øget konkurrence, hvis der i tysk fodbold bliver gjort op med den såkaldte 50+1-regel, der gør, at udenlandske investorer ikke kan købe sig til magten i tyske fodboldklubber.

- Det kunne åbne for, at klubber som HSV, Hannover og Bremen igen kunne spille i Bundesligaen, ræsonnerer Uli Hoeness.

Om det ville ændre noget ved Bayern Münchens suverænitet er nu nok tvivlsomt.

Annonce
Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Købe eller leje? Transfervinduets krinkelkroge kan ende i sønderjyske kompromisser

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Poul har den livstruende kræft, som kun rammer mænd: Dødsangst er ikke noget vi mænd taler om

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Ribe Esbjerg HH

Vigtig underskrift: Anfører forlænger sin kontrakt med Ribe-Esbjerg

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Haderslev

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Annonce