Annonce
Til sagen

Bryggeriforeningen: - Bedre at unge drikker øl end hård alkohol

- Det, vi taler om, er jo, om en 17-årig 2. g'er skal have mulighed for at købe nogle øl, hvis han eller hun skal til fest på gymnasiet, siger Niels Hald, direktør for Bryggeriforeningen. Han mener ikke, det er nødvendigt at forbyde salg af øl til 16- og 17-årige.
Alkohol er ikke for børn, erkender bryggerierne i Danmark. Men er de med på spiritusbranchens ønske om et totalforbud mod salg af alkohol til unge under 18? Vi spørger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald

Spiritusbranchens interesseorganisation, VSOD, mener, at det skal forbydes alle under 18 år at købe alkohol i Danmark. Er bryggerierne med på den, Niels Hald?

- Vores udgangspunkt er, at børn under 16 år ikke skal drikke alkohol. hverken hård spiritus eller øl. Desværre må vi konstatere, at der stadig er meget store problemer med at håndhæve aldersgrænsen på de 16 år. Vi synes, at det er mere relevant at sørge for, at grænsen på de 16 år bliver håndhævet, inden man hæver den til 18 år.

Hvorfor det?

- Hvad får man ud af at hæve grænsen til 18, hvis man ikke engang kan håndhæve den for 16-årige? Lad os få det til at fungere først, og så kan vi begynde at diskutere, om vi skal sætte den højere op.

Det er ikke usædvanligt i andre lande, at man skal være over 18 år, før man må købe øl. Nogle steder skal man endda være over 20.

- Hvilke lande tænker du på? Det er i hvert fald ikke Tyskland.

Det er de fleste europæiske lande. Blandt andet de andre skandinaviske lande.

- Ja men de er jo meget kendte for at have en meget restriktiv alkoholpolitik. Sverige og Norge har jo slet ikke alkohol i butikkerne. De har monopoler og systembolag. Jeg tror endda man skal være 21 for at købe alkohol i Sverige (ifølge Systembolaget i Sverige er grænsen for at handle der 20 år, red.).

Men hvorfor er det dårligt at have en restriktiv alkoholpolitik over for unge under 18 år, som nogle vil kalde børn?

- Det er bestemt ikke dårligt at have en restriktiv alkoholpolitik. Det handler om, hvilke instrumenter der er effektive i det moderne samfund. I de gamle industrisamfund for 100 år siden især i Norge og Sverige, hvor man nærmest brugte alkohol til aflønning, skulle der meget skrappe regler til for at sælge alkohol. Blandt andet statsmonopoler. Vi tror jo på, at der skal andre metoder til. Vi lægger vægt på at medvirke til, at unge har et moderat alkoholforbrug, og at vi beskytter børn og unge. Men vi mener, det skal ske gennem mange initiativer, og derfor har vi gennem alkolpartnerskabet sammen med detailhandelen og restaurationsbranchen gennemført en lang række aktiviteter for at sikre, der ikke sælges alkohol til unge under 16 år.

Men fagkundskaben mener ikke, det er godt for en ung hjerne under 18 år at få alkohol, fordi den ikke er færdigudviklet. Også selv om det er alkohol med en lavere procent. En guldøl eller en pilsner er heller ikke god.

- Vi skal selvfølgelig ikke argumentere mod fagkundskaben. Men det, vi taler om, er jo, at unge skal have gode og moderate alkoholvaner. Det, vi taler om, er jo, om en 17-årig 2. g'er skal have mulighed for at købe nogle øl, hvis han eller hun skal til fest på gymnasiet. Det kan godt være, man skal opgive det, men vi tillader os bare at sige: Skulle vi ikke få 16-års grænsen til at fungere, inden vi hæver den til 18 år, hvor det alt andet lige blive endnu sværere at håndhæve reglerne? Og så synes vi trods alt, det er bedre, at de drikker øl med et relativt lavt alkoholindhold frem for hård alkohol.

Hvorfor er det egentlig lettere først at få det til at fungere med de nuværende regler, inden man sætter grænsen op?

- Vi kan jo konstatere, at det er meget svært at håndhæve 16-års grænsen. Vi må også se på, hvordan den virkelige verden ser ud. Her skal 16- og 17-årige til fest, og så ved vi, at de går efter alkohol. I den situation synes vi, det er bedre, at de drikker øl med et relativt lavt alkoholniveau frem for hård spiritus. Lad os alle gøre en kæmpe indsats for, at der er lukket helt af for alkohol til alle under 16 år, og når det er er lykkedes, så lad os diskutere næste skridt. I den forbindelse kunne man overveje at sænke alkoholprocenten for de 16- og 17-årige fra de nuværende 16,5 procent til fem procent for eksempel.

Du er ikke bange for, at I bryggerier kommer til at sidde med den rolle, tobaksindustrien længe holdt på, at det ikke var farligt at ryge?

- Der er altså en kæmpestor forskel på alkohol og tobak. Tobak er sundhedskadeligt og vanedannende. Alkohol kan i bedste fald faktisk have positive helbredseffekter, hvis man holder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Men det gælder vel ikke unge på 16?

- Nej det er naturligvis usundt for børn at drikke spiritus. Det var også derfor, jeg sagde indledningsvist, at vores klare holdning er, at børn under 16 under ingen omstændigheder skal drikke alkohol. Jeg skal ikke argumentere for, at det er sundt, men du må altså ikke sammenligne tobak og øl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce