Annonce
Danmark

Regeringen vil stoppe private fester klokken 22 i hovedstaden

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den stigende smitte i Storkøbenhavn betyder, at bryllupper og konfirmationer bør lukke senest klokken 22.

Regeringen opfordrer til, at bryllupper og konfirmationer samt andre fester slutter senest klokken 22 i Storkøbenhavn på grund af den stigende udbredelse af coronavirus i hovedstaden.

De kan fortsat afholdes, hvis man lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

- Vores opfordring er, at man også lukker festen derhjemme klokken 22. Det gør vi for at reducere aktiviteten i nattelivet og den aktivitet, der kan være derhjemme, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde tirsdag.

Anbefalingen gælder i Storkøbenhavn, hvor smitten er steget de seneste uger.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår af styrelsens hjemmeside med overskriften "Private arrangementer, fester og fejringer i en tid med Covid-19".

- Man kan godt stadig afholde dem, hvis man kan indrette sig efter Sundhedsstyrelsens gode råd. Men den klare opfordring er, at festen slutter senest klokken 22, siger sundhedsministeren.

Også barer, caféer og restauranter skal fra torsdag og 14 dage frem lukke klokken 22 i 17 af hovedstadskommunerne. Derudover bliver der indført krav om, at stående gæster skal bære mundbind.

Tiltagene gælder i to uger og dermed foreløbigt frem til 1. oktober. Samtidig forlænges sænkelsen af forsamlingsforbuddet i Storkøbenhavn, der i øjeblikket er på 50 personer.

- Hvis ikke vi handler nu, så risikerer vi at stå på kanten af en anden bølge af corona. En ud af fem smittede er unge mellem 20 og 29 år. Derfor skal restriktionerne ramme nattelivet, siger Magnus Heunicke.

Der bliver på pressemødet spurgt til, om de nye smittekæder er opstået i nattelivet eller på restauranter, siden det er de steder, der rammes.

- Vi har haft udbrud, hvor mennesker kender hinanden fra nattelivet. Derfor må vi gå ud fra, at det er i nattelivet, at smitten er sket. Men virus er usynlig, siger Anne Lykke Petri, der er konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Rigspolitichef Thorkild Fogde understreger, at det blot er anbefalinger for private hjem.

- Som reglerne er afgrænset, gælder de her restriktioner ikke i private hjem. Det skyldes boligens ukrænkelighed.

- Holder man derimod festen i et offentligt tilgængeligt lokale, så gælder forsamlingsforbuddet. Alting lukker klokken 22 nu i hovedstadsområdet, siger han.

Der indføres et skærpet fokus på overholdelse af kravet om minimum en meters afstand for gæster i restauranter, på barer, caféer og lignende serveringssteder.

Det er op til ejere af serveringssteder at sikre, at gæster, der opholder sig uden for serveringsstedet, kan overholde anbefalingen om afstand på en meter fra næse til næse.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet
Annonce
Annonce
Esbjerg

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Tønder For abonnenter

Nis og Camilla gik i Luksusfælden med en gæld på 222.000 kroner: - Vi vidste, at de ville tage bilen

Esbjerg

Fanø 'rammes' af kritisk olieudslip: Du kan følge øvelsen fra første række

Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Aabenraa

Politistation bliver snart forladt: Usikkert om den skal sælges

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Debat

Det er blevet svært at sige goddag: Danmark har fået krammeabstinenser

Sydjylland

Følg med her: Brand i bygning på Fanø

Aabenraa For abonnenter

Daniela droppede jobbet som speditør med stress og jag: Nu går hun glad på job i hjemmeplejen

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Esbjerg For abonnenter

Politikere splittede i stor sag om 132 nye lejligheder i Gl. Gjesing: Borgerligt flertal gennemtrumfer nybyggeri

Esbjerg For abonnenter

Software fra Danmarks største it-firma kan ende i blodig krig: Sagen har forbindelse til familieselskab i Esbjerg

Annonce