Annonce
Udland

Buddhisttempler og irakisk oldtidsby er nye på Unesco-liste

Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
22 steder rundt om i verden er blevet føjet til Unescos liste over unik og bevaringsværdig verdensarv.

Tempelbyen Bagan i Myanmar, Babylons ruiner i Irak og den lyserøde by Jaipur i Indien er blandt de steder, der er tilføjet Unescos liste over verdensarv.

Det oplyser Unesco, som er FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, på sin hjemmeside.

Irak har i de seneste 35 år lobbyet for at få den historiske by Babylon optaget på verdensarvslisten.

Babylon blev første gang beskrevet for omkring 4000 år siden. Byen var hovedstad i det nybabylonske rige og var gennem flere hundrede år et vigtigt kulturelt centrum i antikken.

Stedet er især kendt for De Hængende Haver. De er et af de syv vidundere i antikken.

Iraks tidligere diktator Saddam Hussein ødelagde til dels stedet ved at bygge et palads på området. Siden blev stedet beskadiget af amerikanerne, der anlagde en militærbase i Babylon.

I Myanmar er der også gået adskillige år, før tempelbyen Bagan blev optaget på Unescos liste.

Oprindeligt havde landets militærstyre i 1995 søgt om at få anerkendt området som enestående og bevaringsværdig kulturarv. Men ansøgningen blev afvist. Unesco mente, at generalerne ignorerede eksperters råd om, hvordan restaurering af de gamle bygninger skulle foregå.

Bagan rummer over 3500 buddhistiske templer, stupaer, klostre og andre helligdomme. De er bygget mellem det 11. og 13. århundrede.

I dag foregår restaureringen på en måde, der er anerkendt af Unesco.

Den islandske nationalpark Vatnajökull og det historiske gravsted Dilmun i Bahrain er også at finde på den nye liste over verdensarv.

Unescos verdensarvskomité holder i disse dage den årlige session, hvor nye steder føjes til listen.

Komitéen mødes i år i Aserbajdsjans hovedstad, Baku. Tilføjelserne til verdensarvslisten bliver offentliggjort løbende.

Listen omfatter steder over hele verden, der betragtes som særligt enestående og bevaringsværdige.

/ritzau/dpa

Annonce
Se de nye tilføjelser til verdensarvlisten hos Unesco
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce