Annonce
Sønderborg

Budget 2020: Gratis buskort og erhvervsfremme er i spil

Ændringer i den kollektive trafik herunder gratis buskort skal drøftes blandt partierne frem mod anden behandling af budgettet 4. november. Arkivfoto. H.C. Gabelgaard
Inden anden behandlingen af det kommunale budget for 2020 vil blandt andet gratis buskort samt erhvervs- og vækststøtte for samlet fem mio. kroner skulle drøftes. Der er lagt op til besparelser for godt 50 mio. kroner for næste års budget. Sønderborg får ingen statslige særtilskud.

Sønderborg: Der var ingen store sværdslag, da et enigt byråd onsdag aften førstebehandlede det kommunale budget. Frem til andenbehandlingen 4. november kan der komme ændringsforslag fra partierne til oplægget om en godt 50 mio. kroners besparelse, som også tidligere har været meldt ud.

På det forudgående økonomiudvalgsmøde var partierne dog enige om at trække en række punkter ud til særlig drøftelse. Til dem hører fire mio. kroner til ændringer i den kollektive trafik - herunder ydelsen med gratis buskort og en mio. kroner til blandt andet Erhvervsservice og Vækstrådet. Et område som man fra politisk side løbende har håndhævet som vigtig.

I år har Sønderborg Kommune således fået gode placeringer i undersøgelser om erhvervsvenlighed af både Dansk Byggeri og Dans Industri. Det vil man gerne gøre endnu bedre.

Annonce

Ingen særtilskud

- Nu har vi det oplæg, vi skal arbejde videre med. I dag har vi så også fået at vide, at vi ikke får nogle kommunale særtilskud. Men der er bedre lånemuligheder end ventet og desuden lavet en god aftale fra Kommunernes Landsforening. Det gør det lidt nemmere at klare udgiftspresset, sagde borgmester Erik Lauritzen(S) blandt andet i sin fremlægning af budgetpunkterne med understregning af, at det eksisterende serviceniveau fra 2019 skal fastholdes.

Venstres ordfører, Peter Hansen, kaldte det videre arbejde en bunden opgave:

- Vi kan kalde det effektiviseringer eller rationaliseringer, men nogle vil sikkert opleve det som en serviceforringelse. Vi vil dog stadig gerne have kommunen til at køre længere på literen ved, at der arbejdes videre med konkurrenceudsættelse eller udlicitering. Det skal ikke forveksles med serviceforringelse, men at undersøge om man ikke kan få det samme for færre penge eller mere for det samme.

- Ved sidste budgetlægning aftalte vi at se nærmere på det område og hvad, der måtte egne sig til konkurrenceudsættelse. Der bliver noget at snakke om, tilføjede Erik Lauritzen.

Der er høringsfrist for hovedmedarbejderudvalget 22. oktober, frist for ændringsforslag til budgettet 28. oktober og anden behandling i byrådet 4. november kl. 19.00.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce