Annonce
Sønderborg

Budget 2020: Gratis buskort og erhvervsfremme er i spil

Ændringer i den kollektive trafik herunder gratis buskort skal drøftes blandt partierne frem mod anden behandling af budgettet 4. november. Arkivfoto. H.C. Gabelgaard
Inden anden behandlingen af det kommunale budget for 2020 vil blandt andet gratis buskort samt erhvervs- og vækststøtte for samlet fem mio. kroner skulle drøftes. Der er lagt op til besparelser for godt 50 mio. kroner for næste års budget. Sønderborg får ingen statslige særtilskud.

Sønderborg: Der var ingen store sværdslag, da et enigt byråd onsdag aften førstebehandlede det kommunale budget. Frem til andenbehandlingen 4. november kan der komme ændringsforslag fra partierne til oplægget om en godt 50 mio. kroners besparelse, som også tidligere har været meldt ud.

På det forudgående økonomiudvalgsmøde var partierne dog enige om at trække en række punkter ud til særlig drøftelse. Til dem hører fire mio. kroner til ændringer i den kollektive trafik - herunder ydelsen med gratis buskort og en mio. kroner til blandt andet Erhvervsservice og Vækstrådet. Et område som man fra politisk side løbende har håndhævet som vigtig.

I år har Sønderborg Kommune således fået gode placeringer i undersøgelser om erhvervsvenlighed af både Dansk Byggeri og Dans Industri. Det vil man gerne gøre endnu bedre.

Annonce

Ingen særtilskud

- Nu har vi det oplæg, vi skal arbejde videre med. I dag har vi så også fået at vide, at vi ikke får nogle kommunale særtilskud. Men der er bedre lånemuligheder end ventet og desuden lavet en god aftale fra Kommunernes Landsforening. Det gør det lidt nemmere at klare udgiftspresset, sagde borgmester Erik Lauritzen(S) blandt andet i sin fremlægning af budgetpunkterne med understregning af, at det eksisterende serviceniveau fra 2019 skal fastholdes.

Venstres ordfører, Peter Hansen, kaldte det videre arbejde en bunden opgave:

- Vi kan kalde det effektiviseringer eller rationaliseringer, men nogle vil sikkert opleve det som en serviceforringelse. Vi vil dog stadig gerne have kommunen til at køre længere på literen ved, at der arbejdes videre med konkurrenceudsættelse eller udlicitering. Det skal ikke forveksles med serviceforringelse, men at undersøge om man ikke kan få det samme for færre penge eller mere for det samme.

- Ved sidste budgetlægning aftalte vi at se nærmere på det område og hvad, der måtte egne sig til konkurrenceudsættelse. Der bliver noget at snakke om, tilføjede Erik Lauritzen.

Der er høringsfrist for hovedmedarbejderudvalget 22. oktober, frist for ændringsforslag til budgettet 28. oktober og anden behandling i byrådet 4. november kl. 19.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce