Annonce
Læserbrev

Budget 2020. Tæring efter næring?

Læserbrev: Vejen Byråd vedtager budget for 2020 på tirsdag. Hvis en kommune skal have råd til en bedre service, er det som med økonomien i de små hjem: Man må holde igen med andre udgifter eller skaffe sig flere indtægter, evt. afbetale gælden langsommere.

Kommunen har et lavt skattegrundlag og har vedtaget lav skatteprocent, lav ejendomsskat, ingen dækningsafgift, minimering af gælden. Derfor er det svært at få råd til en bedre service på børne- og skoleområdet samt på ældre- og socialområdet. Det kan næsten kun lade sig gøre ved udelukkende at have de mest nødvendige anlægsudgifter. Eller ved at fokusere på kernevelfærden og skære drastisk ned på konsulenter m.m. i forvaltningen (kolde hænder).

Hvem ("blå" som "rød") med respekt for sig selv ønsker ikke at have flere hænder til at passe vore mindste børn og vore ældste borgere samt have en folkeskole i top ti? Eller behandle socialt og psykisk udsatte langt mere menneskeligt?

Nu er Vejen Kommune nået til at skabe råderum, som stort set ikke er effektiviseringer, men rene besparelser. Ældrerådet har ret i, at de meget store besparelser på ældreområdet ikke mindst fra 2021 er stærkt betænkelige. De må fjernes, og derfor må kommunen skaffe sig flere indtægter.

JV fokuserer meget på, at de "røde" taler for skattestigning, men burde vel rettelig spørge de "blå", hvordan de vil sikre kommunen en bedre økonomi. Det sker nu nok ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce