Annonce
Læserbrev

Budget. Enhedslisten finder prioriteringer besynderlige

Læserbrev: Enhedslisten Vejen forsøgte til sidste sekund, med vores alternative budgetforslag, at få indflydelse på kommunens budget.

Men de konservatives gruppeformand fik på det åbne byrådsmøde fint formuleret følelsen, som flere af os, der står uden for de tre store partier, sad med efter sidste møde i økonomiudvalget, hvor ikke et komma var flyttet siden førstebehandlingen; ”Enhedslisten får aldrig indflydelse på budgetterne i Vejen Kommune, så længe jeg kan forhindre det”, var beskeden fra Frank. Måske er det rigtigt? Vi ved ikke, hvilke studehandler man er i stand til at lave bag lukkede døre, men hvor ingen indflydelse gives, haves heldigvis frihed til at kritisere.

Enhedslisten kan ikke acceptere, at man via budgettet sender politiske signaler om, at mennesker i udsatte positioner ikke får det vederlag via §105, de har krav på, uanset om de søger det eller ej. Vi mener, at mennesker med magt bør holde sig for gode til at spekulere i, at borgere ikke har råd til at modtage ydelser, de har ret til. Men vi forstår nu modviljen over for den borgerrådgiver, som Enhedslisten drømmer om.

Vi kan heller ikke forsvare at bruge 528.000kr på ”Sporet”, som er en streg igennem byen, når der ikke er råd til en bordplade til hjemkundskabslokalet på Bække Skole, der er sundhedsskadelig, fordi den er nedslidt og ikke kan rengøres. Det er desuden ubærligt, at man skærer 500.000 kr. på Knudepunktet og Fredenshjem, som udfører et vigtigt arbejde ift. tidlig opsporing af ældre med støttebehov. Vi troede, man var færdig med besparelserne efter sidste års massakre på ældreområdet. Man kunne dog godt finde 400.000 kr., som skal brændes af på et besøg af dronningen. Intet ondt om Daisy, men kunne mindre ikke gøre det?

Vi er tit uenige, men tak til Anni Grimm, for at gøre byrådet opmærksom på, at man i budgettet omkring billedskolen havde ”glemt”, at medregne 850.000 kr. til fondsmoms oveni de 400.000 kr. man nu vil give årligt. De ”glemte” kroner svarer i øvrigt næsten krone til krone med det beløb, som man har valgt at skære ift. vikardækningen på skole/børn-området, men hvor ingen i byrådet åbenbart synes, det er et problem at finde næsten en million ekstra til fondsmoms, kunne man ikke barbere en eneste krone af besparelserne på vikardækning.

Enhedslisten synes prioriteringerne er ”besynderlige”.

Enhedslisten er glad for det vi, trods alt, opnåede på budgetseminarerne og ØK-udvalgsmødet inden førstebehandlingen i byrådet, men da vi ikke refererer fra lukkede punkter og diskussioner fra dette års budgetforhandlinger, om end det havde været rart med en større åbenhed og mere demokratisk proces, vil vi alene forholde os til den konservatives gruppeformands erklærede mission om at holde os uden for indflydelse med et smil - og så i øvrigt glæde os til det videre samarbejde både i byrådet og udvalget for arbejdsmarked og integration.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce