Annonce
Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Sådan ser motorvejskrydset ud ved Sønderborg. Det er præcist det samme, der skal bygges ved Tankedalsvej - bortset fra, at der kommer en tunnel under Tankedalsvej i stedet for en bro henover den. Foto: Google Maps
Tirsdagens budgetaftale sikrer store beløb til infrastruktur - og helt dominerende et nyt vejanlæg ved Tankedalsvej. Men også i Lunderskov og Jordrup kan de glæde sig.

Kolding. Så er pengene sikret til det kæmpemæssige vejanlæg, som Kolding Kommune med lynets hast skal i gang med at bygge ved motorvejstilslutningen til Tankedalsvej, hvor Stendergruppen A/S og Schou A/S i løbet af kort tid vil opføre henholdsvist et stort transportcenter med alverdens tilhørende faciliteter og et nyt hovedsæde med blandt andet et 42 meter højt højlager i området.

Tirsdag eftermiddag bakkede hele byrådet nemlig op om en tillægs-aftale til 2021-budgettet, der sikrer i alt 46,4 millioner kroner til vejanlægget i de næste tre år - heraf de første 26 millioner kroner i år.

Annonce

Storegade

Men også andre investeringer i infrastruktur blev der plads til i aftalen.

Ikke mindst kan borgerne i Lunderskov glæde sig over, at der nu er tre millioner kroner på vej - også allerede i år - til at gøre renoveringen af Storegade færdig, og så har politikerne sat ekstra 1,5 millioner kroner af til mindre og endnu ikke nærmere definerede vejprojekter rundt omkring i kommunen.

50.000 kroner til lys på cykelstien fra Fynslundskolen til hallen bliver der også råd til i år, ligesom der nu er sikret de 600.000 kroner, som det koster, at lave den VVM-undersøgelse, som skal bane vej for en omfartsvej ved Nr. Bjert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Sport

Se med i aften på jv.dk: Vi sender direkte fra stort speedwaybrag

Aabenraa

Tyskerne kan bare komme an: Gitte vil gi' mere gas efter 24 år i kiosk

Annonce