Annonce
Udland

Budgetbisser og storforbrugere lægger arm i EU-budgetkrig

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Det kommer til at tage tid med budgetforhandlinger i EU, erkender Mette Frederiksen efter første møde.

En svær diskussion om EU's kommende langtidsbudget (MFF) endte uden vindere - eller tabere.

EU's stats- og regeringschefer tog fredag eftermiddag en første runde om budgettet, der skal dække årene fra 2021 til 2027.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, kan ikke se, at EU-landene når et kompromis i december.

- Jeg håber, at de rykker sig, så vi kan komme tættere på en løsning. Men det var et statusmøde, for alle gentog holdninger, som vi allerede kendte. Der var intet nyt, siger Jean-Claude Juncker.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), tog ordet på vegne af en gruppe på fire lande - Holland, Sverige, Østrig og Danmark - som trækker i retning af det tyndest mulige budget.

- Der var betydelig modstand. Det er, fordi en række lande mener, at vi skal udvide budgettet ganske meget.

- Men vi må bare forudse, at det er en position at indtage rollen som budgetbisse, men for Europa mener jeg, at det er en rigtig rolle, og den er vigtig, siger Frederiksen.

Danmark går efter at skære i landbrugsstøtten og strukturfondene. Der skal mere fokus på klima, mens udgifterne til administration skal ned.

- Det her kommer til at tage lang tid, for vi står rigtig langt fra hinanden, siger statsministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce