Annonce
Læserbrev

Budgetforhandlinger. Borgmesterens økonomiske ubalance er ikke regeringens skyld

Selvom Venstre har siddet på borgmesterposten i 26 år, så vælger borgmesteren under de igangværende budgetforhandlinger at kritisere en regering, som kun har siddet i regeringskontorerne i tre måneder. Det er letkøbt og ansvarsforflygtigelse.

Måske Jesper Frost Rasmussen bør se indad eller rette skytset mod den tidligere regering. Eller måske reflektere over, at Venstres arbejde efter folketingsvalget har været omkranset af intern ævl, kævl, magtkamp og formandsvalg.

Fakta om vores nye socialdemokratiske regering er, at man har prioriteret velfærden højere end den forrige regering. Først i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Dernæst i aftalen mellem KL og Regeringen. Endelig har regeringen også fremlagt et finanslovsforslag, der styrker velfærden. Samlet har vi løftet velfærden med 5,4 milliarder kroner. Det er det største løft i 10 år. Samlet set øger vi det offentlige forbrug med 7,5 milliarder kroner. Under Løkke var den årlige forbrugsvækst i gennemsnit over perioden kun på 3,3 milliarder kroner. Vi lægger dermed op til at fordoble væksten i det offentlige forbrug, og det burde kunne mærkes i kommunerne.

Det betyder naturligvis ikke, at regeringen er i mål med ambitionerne eller det er let at være borgmester. Der skal fortsat prioriteres. I Esbjerg Kommune har man f.eks. aktivt valgt at have en stor kommunikationsafdeling med journalister. Det er heller ikke regeringens skyld, at man nærmest har gjort det til en disciplin på rådhuset at ansætte folk, der ikke bosætter sig lokalt i de kommunale direktør- og chefstillinger.

Held og lykke med budgetforhandlingerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Oprydning ved Danfoss-giftstrand kan koste op mod 140 millioner kroner

Annonce