Annonce
Kolding

Fyringer på vej i Kolding: Firkløver skærer 170 millioner kroner på servicen til borgerne

- Det her er, hvad der skal til, for at genoprette balancen i kommunens økonomi, mener borgmester Jørn Pedersen.Arkivfoto: Jakob Schultz
Så har Venstre, DF, S og R indgået budgetaftale, som skal genoprette kommunens økonomi. Både borgere og medarbejdere bliver berørt, og derudover ryger der 20 stillinger i ledelse og administration.

Kolding: Svimlende 170 millioner kroner skal skæres af Kolding Kommunes serviceudgifter i løbet af de næste fire år for at genoprette kommunens skrantende økonomi og polstre pengekassen.

Det er essensen af det budgetforlig, som Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre netop har indgået om Kolding Kommunes økonomi i 2020 og tre år frem.

De første 80 millioner kroner - svarende til to procent af serviceudgifterne på i alt fire milliarder kroner - skal væk allerede næste år.

Fra 2021 skal den generelle reduktion vokse til 2,5 procent, og dertil skal der fra og med 2021 effektiviseres, så de samlede besparelser på serviceudgifterne i 2023 er oppe på fire procent eller i alt 160 millioner kroner. Derudover vil forligspartierne fjerne 10 millioner kroner til ledelse og administration og dermed nedlægge 20 stillinger.

De voldsomme besparelser, som kommunens ansatte bliver orienteret om i disse timer, kommer oveni de 96 millioner kroner, som politikerne sidste år lagde ind i budgetterne for 2019, 2020 og 2021. Alle besparelserne blev dog ikke fundet på skole- og socialområderne, men det skal de nu, lyder ordren fra forligspartierne.

Annonce

Buffer

  • De fire forligspartier har aftalt at reservere en pulje på 30 millioner kroner.
  • Puljen skal bruges til at stå imod uforudsete udfordringer som eksempelvis de store budgetoverskridelser på skole- og socialområdet, der er medvirkende til den hårde økonomisk opbremsning, som politikerne foretager nu.

Særbehandling

I budgetaftalen er skole-, handicap- og socialområdet på forhånd tilført 60 millioner kroner via en omfordeling af hele kommunens servicebudget. På den måde står de lige med alle andre, før de procentvise nedskæringer nu skal findes og føres ud i livet.

Seniorområdet har også fået en særlig tildeling på 6,5 millioner kroner, før de store sparerunder for alvor går i gang ude i byrådets fagudvalg. Her skal politikerne udpege de helt konkrete tiltag, der skal gennemføres for at spare de penge, forligspartierne nu forlanger. Det arbejde skal være færdigt inden 31. oktober, når budgettet skal vedtages endeligt.

Det skal til

Borgmester Jørn Pedersen (V) er glad for, at 21 af byrådets 25 medlemmer står bag det store økonomiske indgreb.

- Det her er, hvad der skal til, for at vi kan genoprette balancen i kommunens økonomi, og vi er også nødt til at have noget at stå imod med, hvis en ny finanskrise eller andre udfordringer pludselig kommer buldrende, siger borgmesteren.

Han håber, at SF og Enhedslisten kommer på andre tanker og stemmer for budgettet, når det skal vedtages endeligt. Ellers har de sat sig selv udenfor indflydelse i forhold til at disponere økonomi i resten af byrådsperioden, fastslår han.

- Sådan må det være. Dem, der tager ansvar for at løse den udfordring, vi står med, bestemmer selvfølgelig også, hvordan pengene skal bruges, hvis forudsætningerne udvikler sig positivt, siger Jørn Pedersen

Og det gør de, forudser borgmesteren.

Han påpeger, at udbyttet af regeringsaftalerne ikke er indregnet fra 2021 og frem i budgetforliget. Den aftale får kommunen 100 millioner kroner ud af næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce