Annonce
Kolding

Budgetforlig sikrer millioner til ny forplads på sygehuset: Bedre forhold for handicappede rykker nærmere

Græsstykket cirka i midten af billedet vil delvist blive lavet til parkeringspladser ifølge forslaget, som regionen arbejder videre med. Arkivfoto: Søren Gylling
Regionens anlægs- og innovationsudvalg har lagt sig fast på en model for en ny forplads ved Kolding Sygehus, som vil koste op til fem millioner at bygge. Til gengæld bliver forpladsen mere handicapvenlig.
Annonce

Kolding: Tirsdag aften blev der taget et stort skridt i retningen af en ombygning af forpladsen på Kolding Sygehus.

I Region Syddanmarks budget for 2021, som blev vedtaget tirsdag, er der nemlig afsat penge til, at forpladsen på sygehuset kan blive gjort mere handicapvenlig, sådan som handicappede i lang tid har efterspurgt. Ifølge blandt andre Kontaktforum for handicappede, som hører under regionen, har eksempelvis kørestolsbrugere haft svært ved at komme op ad bakken foran hovedindgangen, fordi den er for stejl.

Det er Karsten Uno Pedersen (S), formand for anlægs- og innovationsudvalget, der har fremført forpladsen i budgetforliget. Han kan endnu ikke sige, hvornår arbejdet med den nye forplads sættes i gang, men han forventer, at det bliver i løbet af næste år. Anlægs- og innovationsudvalget har tidligere arbejdet med en række forskellige løsningsforslag, men har nu lagt sig fast på en model.

- Vi havde tre forslag, men har valgt den model, som vi synes er den bedste. Heldigvis er handicaporganisationerne enige med os. På vores næste møde forventer jeg, at vi vedtager modellen, siger Karsten Uno Pedersen.

Annonce

Regionen var lydhør

Også Sygehus Lillebælt har anbefalet den model, som der nu bliver arbejdet videre med. Modellen imødekommer blandt andet ønskerne om en niveaufri adgang fra forpladsen til hovedindgangen og akutmodtagelsen, samt flere og bedre parkeringsforhold for handicappede.

Sådan kan den nye forplads komme til at se ud, hvis modellen realiseres. Illustration: Rambøll

Børge Larsen, der er medlem af Kontaktråd for handicappede samt Dansk Handicap Forbund Lillebælt, glæder sig over, at udsigten til en ny forplads rykker nærmere.

- Vi er kommet med nogle løsningsforslag, som regionen været lydhør over for, og det har været positivt, siger Børge Larsen.

Ifølge løsningsforslaget, som er udarbejdet af Rambøll, vil modellen koste mellem 4,5 og 5 millioner kroner at realisere. Det vil tage seks til otte måneder at opføre den.

Modellen

I forslaget til den model, som der bliver arbejdet videre med, forbliver forpladsen, som den er i dag.

I forlængelse af pladsen er der i dag et græsareal, der henligger. Ved at inddrage dette og det tilstødende areal, kan man etablere en P-plads ca. tre meter nede i forhold til indgangene og trække de cirkulære pladser hen imod en ny elevator, der står i terræn. Man overvinder således terrænforskellen ved hjælp af en elevatorløsning. I forbindelse hermed etableres ligeledes en trappe.

I forslaget er pladsen udvidet mod de ambulante afdelinger, således P-pladsen skaber adgang til flere indgange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce