Annonce
Læserbrev

Budgetforslag 2020

Annonce

Læserbrev: Direktionen ved Esbjerg kommune har fået til opgave at udarbejde et budgetforslag i balance. Forslaget indeholder besparelser, som har vidtgående konsekvenser for kommunens svageste borgere.

Esbjerg kommune har de senere år modtaget særlige midler til forbedring af ældreplejen, således at de ældre kunne mærke et løft i hverdagen. Nu er disse penge ikke længere øremærket til ældreplejen men overgået til almindelige bloktilskud. Nu er der så forslag om at fjerne disse penge fra ældreplejen og overføre dette til andre områder, hvilket vi i Ældrerådet naturligvis finder forkasteligt.

Vi stiller naturligvis spørgsmål til prioriteringen. Hvorfor skal de svageste ældre i kommunen have fjernet deres mulighed for lidt indhold i tilværelsen? Hvorfor skal de ikke længere have mulighed for at bruge deres ekstra klippekortstid til en tur ud i den friske luft eller en bytur med mulighed for lidt indkøb eller hvad nu den enkelte måtte have lyst til en halv time hver anden uge. Det foreslås fjernet.

Skal livet på et plejehjem blot være opbevaring, eller ønsker vi også, at man kan leve et liv med indhold i hverdagen?

Lukning af plejehjemspladser medfører flytning af svage og demente ældre medborgere, for hvem dette kan være en traumatisk oplevelse. Er det hvad vi vil byde vore svageste medborgere?

Når man vedtager en værdighedspolitik, skal politikerne også tage ansvar for at der er budgetmæssig dækning herfor, ellers er det jo blot tomme ord uden indhold og mening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce