Annonce
Kolding

Budgettet skrider: Flere får førtidspension og fleksjob

Budgettet for arbejdsmarkedsudvalget ser ud til at skride med 34 millioner kroner. - Sidste år havde vi et overskud på 44 millioner kroner. Der lagde vi 30 millioner kroner til side til tovlige tider, og det kan godt være, at vi får brug for dem i år, siger Poul Erik Jensen (S), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget. Arkivfoto
Flere borgere end forventet får fleksjob og antallet af førtidspensionister stiger. Det betyder, at arbejdsmarkedsudvalget ser ud til at få brug for 34 millioner kroner mere, end politikerne har sat af på 2019-budgettet.

Kolding: I 2018 var der et overskud på lidt over 44 millioner kroner i arbejdsmarkedsudvalget. Men lige nu tyder det på, at budgettet i arbejdsmarkedsudvalget skrider med 34 millioner kroner.

Formanden håber fortsat, at udvalget rammer nul, når man bruger overskuddet fra sidste år til at dækket hullet. Det er en stigning i antallet af fleksjobbere og førtidspensionister kombineret med, at det kræver mere at få de ledige ud i arbejde, der betyder, at budgettet for arbejdsmarkedsudvalget ser ud til at skride.

- De meldinger, vi får lige nu, viser, at vi har en manko på 34 millioner kroner. Sidste år havde vi et overskud på 44 millioner kroner. Der lagde vi 30 millioner kroner til side til tovlige tider, og det kan godt være, at vi får brug for dem i år, siger Poul Erik Jensen (S), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Annonce

- I forhold til førtidspensionen, så er det jo en helt generel tendens over hele landet, at nu skulle man have en afklaring af de her mennesker. Folk har stået i kø. Det ser vi over hele landet. Man har udskudt problemerne.

Poul Erik Jensen (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget

For optimistiske

I en orientering til udvalget fremgår det, at det særligt er fleksjob, førtidspension og ressourceforløb, der presser økonomien. I forhold til budgettet forventer man at bruge 29 millioner kroner mere i 2019 på førtidspension og 15 millioner kroner mere på fleksjob.

Tallene kan dog blive ændret, da prognosen baserer sig på tallene frem til juni, og man forventer en udvikling på niveau med tidligere år. Samtidig kan tallene blive påvirket af den såkaldte midtvejsregulering, der aftales mellem regeringen og KL, og den har betydning for, hvor stor en del af regningen som kommunerne hænger på.

I orienteringen til politikerne gør man samtidig opmærksom på, at i forbindelse med budgettet for 2019 er rammen mindre end 2018. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen betød, at rammen blev reduceret med 23 millioner kroner, og derudover var udviklingen på beskæftigelsesområdet i Kolding i 2017 og 2018 bedre end forventet, hvorfor budgettet i 2019 blev reduceret med 22 millioner kroner.

- Vi har vurderet, at den fart, der var på jobmarkedet, ville fortsætte, og at det vil påvirke jobcentret positivt. Der har vi været for optimistiske. Men fremgangen er ikke så voldsom som tidligere år. Og det betyder, at vi har haft større udgifter til de ledige, der er forsikret, og så kommer der både flere fleksjobbere og førtidspensionister, siger Poul Erik Jensen.

Problemerne var udskudt

I budgettet for 2019 regnede kommunen med, at der kom 143 nye fleksjobbere. Nu forventer kommunen, at tallet ender på 200, og for i forhold til førtidspension forventer man, at der er 3.389. Det er 239 højere end forventet.

- I forhold til førtidspensionen så er det jo en helt generel tendens over hele landet, at nu skulle man have en afklaring af de her mennesker. Folk har stået i kø. Det ser vi over hele landet. Man har udskudt problemerne, siger Poul Erik Jensen, der forventer beskæftigelsesområdet går i nul, efter man har brugt de cirka 30 millioner, der var i overskud sidste år.

- Det har jo meget stor betydning, hvad der sker i forhold til forhandlingerne mellem regeringen og KL. Så lige nu er der en stor ubekendt. Men jeg håber, at beskæftigelsesområdet kommer ud med et nul, når vi bruger overskuddet fra sidste år, siger Poul Erik Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

19 bilister får fartbøder

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce