Annonce
Læserbrev

Budskabet er vigtigt for Danmarks fremtid

Læserbrev: Mit navn er Bente Lauritsen, jeg er 65 år og blev udskrevet fra psykiatrisk afd. 64 i Aabenraa den 29. april 2019.

Jeg skriver dette brev, da mit hjerte banker for børn og unge mennesker som skal videreføre samfundet efter mig.

Syv unge mennesker som jeg havde kendskab til (sandsynligvis flere) + jeg selv blev indlagt, udskrevet og genindlagt i perioden 3. marts - 29. april 2019. Her nævnes kun sager med accept fra involverede parter.

En ung mand, blev genindlagt den 26. april 2019 med selvmordstanker/psykotisk tilstand og blev udskrevet igen den 29.04.2019 med den begrundelse at han ikke kunne gå til psykolog uden for psykiatrisk afd. og samtidig være indlagt. Han havde en tid hos sin psykolog den 30.04.2019. Han gav tydeligt udtryk for ikke at føle sig klar til udskrivelse.

En anden ung mand blev genindlagt med selvmordstanker og udskrevet få dage senere. Heller ikke han følte sig klar til udskrivelse, men lægen sagde: Vi har pladsmangel.

En ung kvinde var indlagt fem gange i perioden 22. marts - 29. april 2019. Kvinden beretter, at de dage, hvor flere udskrives grundet pladsmangel, kaldes blandt de unge: 'prikkerunde". Hun fortæller ligeledes at der ofte bliver sat tid på af psykolog på psykiatrisk afd., for eksempel få dage eller en uge.

Jeg selv blev indlagt med en moderat til svær depression fra den 3. marts - 2. april 2019. Jeg gik med til at blive udskrevet, da jeg hurtigt fornemmede, at det var det lægen ønskede, og tænkte så at mange havde det værre end jeg – dette til trods for at jeg ikke selv følte mig klar til at komme hjem.

Allerede samme dag brast min verden – jeg prøvede at kæmpe hjemme i seks dage. Jeg havde på det tidspunkt tabt mig 13 kg på blot tre måneder og jeg var bange for om jeg i virkeligheden havde en alvorlig fysisk sygdom oven i depressionen – måske kræft!

Den 8. april 2019 kunne jeg ikke klare livet mere og jeg lod mig genindlægge på psykiatrisk afd. 64. Det var et kæmpe nederlag som jeg gerne ville have været foruden. Jeg har kun været indlagt på psykiatrisk afd. en gang tidligere i mit liv.

Da jeg blev indlagt igen den 08.04.2019 ønskede jeg blot at dø – jeg forsøgte at indgå en aftale med lægen om ikke at blive udskrevet før jeg var klar – jeg ønskede ikke at blive "svingdørspatient". En sådan aftale kunne desværre ikke tilgodeses, hvilket gav mig en stor byrde oven i depressionen.

Jeg blev udskrevet den 29. april 2019 helt efter eget ønske, da jeg vidste jeg var klar – dog med store efterslæb på både den psykiske og fysiske konto – ar på sjælen der sagtens kunne have været undgået.

Det er skræmmende og flovt at historier som disse finder sted i vores velfærdsland Danmark.

I virkeligheden handler det jo om at prioritere. Så det er et politisk problem.

Kære Politikere:

Jeg er stolt over at være dansker – stolt af at være en del af et så rigt og stærkt samfund, men vi skal undgå at forkerte prioriteringer i psykiatrisk regi bliver til økonomiske lussinger for det danske samfund.

Tænk langsigtet – ikke kortsigtet. Så vil I opleve tomme pladser i stedet for overbelægning på de psykiatriske afdelinger. Lægerne skal have mod til at lytte til patienternes behov – tage afsæt i det enkelte menneske og bygge videre på den viden og det kendskab mennesket naturligt har til sig selv. Det kan ikke være rigtigt at mange patienter frygter, de ugentlige lægesamtaler (incl.mig selv)– det skulle gerne være en god og tryg oplevelse og det opnår man kun ved dialog og partnerskab.

Det er en kamp for alle de unge mennesker som skal føre vores samfund videre. Vi skal sikre dem de bedste betingelser og undgå at de ender som "svingdørspatienter" på overførselsindkomst!

Det bør ikke være et spørgsmål om økonomi eller pladsmangel

Otte udskrivninger med genindlæggelser i perioden 3. marts - 29. april 2019 på psykiatrisk afd. i Aabenraa på afd. 62, 63 og 64 – er det godt nok?

Jeg håber inderligt der snart sker drastiske ændringer på dette område – det er ikke kun et spørgsmål om økonomi og prioriteringer – det handler om menneskeliv, værdighed, retten til at få hjælp og respekten for det enkelte individ.

Annonce

Svar fra regionen

Regionsrådsformand Stephanie Lose svarer:

- Jeg er ked af at læse, at du ikke synes, at du har haft en god oplevelse i forbindelse med dine indlæggelser på Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa. På baggrund af din e-mail har jeg været i dialog med vores psykiatrisygehus, for at høre nærmere om de emner du referere til.

Sygehuset kan dog ikke gå ind i de enkelte sager du fremhæver uden et skriftligt tilsagn fra de berørte, så derfor er mit svar mere overordnet.

I din mail undrer du dig over, at man ikke kan forblive indlagt, når man har en aftale med en psykolog udenfor psykiatrien. Det er altid patientens sygdomstilstand, som vil være afgørende for, hvorvidt behandlingen skal foregå under indlæggelse. Det er derfor altid begrundet i en lægefaglig vurdering og ikke en politisk vedtaget lov om du som patient kan forblive indlagt.

Du stiller også spørgsmålstegn ved, hvorvidt patienter kan blive udskrevet grundet pladsmangel. Det skal selvfølgelig aldrig være en bærende faktor for udskrivelse. I de integrerede åbne/lukkede sengeafsnit man finder på de psykiatriske afdelinger, vil der altid være en plads til de mest syge patienter, som kræver indlæggelse i en lukket enhed. Det vil der, idet antallet af lukkede pladser kan udvides efter behov. Det betyder, at der i Psykiatrien i Region Syddanmark altid vil være en sengeplads til de mest syge patienter, samtidig betyder det desværre også, at patienter med mindre alvorlige sindslidelser kan opleve at blive udskrevet tidligere end oprindeligt aftalt. Det vil dog altid ske i et samarbejde med patienten, pårørende og kommunen på en sådan måde, så patienten fortsat kan sikres fremgang efter udskrivelse og/eller genindlæggelse, hvis det bliver nødvendigt.

Begrebet ’prikkerunde’ er ikke noget som bruges af sygehuset, og jeg er ked af at høre at der blandt patienter er en sådan oplevelse. Udskrivelse er et lægefagligt ansvar og vil kun ske, hvis tilstanden tillader dette. Det er derfor sjældent at læge og patient er uenige om udskrivelsen samt en fremadrettet plan, men det kan desværre forekomme. En situation, hvor en patient udskrives uden ønske herom kan indtræde, hvis behandlingsmulighederne under indlæggelse er udtømte. En sådan udskrivelse vil ske på baggrund af en dialog med patient, pårørende og kommune om udskrivelsens formål og hvilke tilbud, der kan stå klar til at varetage den videre behandling. Der kan også være tilfælde, hvor det vurderes at der ikke er tale om en psykisk sygdom hos patienten og hvor psykiatrisk behandling dermed ikke har en effekt.

Vi har i budgetforliget for 2019 afsat flere penge til blandt andet intensive senge og mobile skadestuer, og generelt er der et stort fokus på at styrke vores psykiatrisygehus. Jeg forventer at disse indsatser i løbet af de næste år kommer både dig, og de unge mennesker du har været indlagt sammen med til gode.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce