Annonce
Sønderborg

Buh-råb og korslagte arme: Borgere i Kværs ønsker ikke biogasanlæg

Over 200 engagerede borgere fra Kværs-området deltog i borgermødet, arrangeret af Sønderborg Kommune. Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Kommune fremlagde sine planer for det mulige biogasanlæg ved Snurom nær Kværs til et borgermøde på Kværs Kro. Over 200 borgere mødte op og budskabet til kommunen var klart: Rejs hjem og tag det af bordet.

Kværs: Luften i krostuen var tæt som en mur - og så varm, at det så ud som om, at flere borgere nåede kogepunktet. Flere end 200 mennesker havde klemt sig ind i lokalet for at høre kommunens planer det fremtidige biogasanlæg ved Snurom nær Kværs.

30 sekunder inde i det to timer lange møde stod det dog klart, at de involverede parter heller ikke ville nå til enighed denne aften.

- Vi ønsker anlægget placeret i Kværs på grund af de gode logistiske forhold. Vi mener også der er en god afstand til naboen, når udvalgsformand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard (L), at sige i sin velkomsttale, inden hun bliver afbrudt af en eksploderende hånlig latter fra forsamlingen.

- Jeg kan blive her til klokken ti, hvis det skal være, fortsætter hun.

- Det kan vi også, råber borgerne igen til lyden af pift og klapsalver.

Annonce

Vi bor i Kværs, fordi vi er glade for naturen. Hele vores livsstil er truet med denne plan.

Hans Jørgen Vaarbjerg, landmand.

Industri i naturen

Biogasselskabet Nature Energy skal bygge og drive anlægget ved Kværs, og de har gode erfaringer fra tidligere anlæg, mener formanden Peter Gæmelke:

- Vi byggede et anlæg i Holsted i 2015, og folk er glade for det. Man kan køre forbi vores anlæg i Korskro ved Esbjerg med vinduerne ned og ikke lugte noget. Vi får ingen klager, fortæller han.

Det generer flere borgere til forsamlingen, at kommunen og Nature Energys erfaringer ikke kan sammenlignes med situationen i Kværs.

- Nature Energys andre biogasanlæg ligger i etablerede industriområder. Kværs er en landsby med masser af natur og det vil man ødelægge med anlægget, fortæller Lars Lenger, som selv er landmand og kender til mulighederne for biogas på Als.

- Landmændene i sammenslutningen BioEnergy Syd producerer i alt 460.000 ton biomasse om året. Jeg forstår ikke, hvorfor det godkendte anlæg i Glansager ikke er nok, siger Lars Lenger.

Tæl til 16

De fremmødte borgere i Kværs Kro er utilfredse med de 70-90 gyllefragtende lastbiler, som vil benytte vejene hen til anlægget hver dag. Lastbilerne vil i høj grad fragte biomasse vest fra Kværs, og i Aabenraa Kommune er der mulighed for at bruge en i forvejen godkendt grund til et biogasanlæg ved Kliplev.

Ifølge udvalgsformand Aase Nyegaard (L) er det 31 byrådsmedlemmer i Sønderborg Kommune, som er enige om planen for anlægget i Kværs.

Borgerne i Kværs er til gengæld enige om at være dybt uenige med kommunen:

- Vi bor i Kværs, fordi vi er glade for naturen. Hele vores livsstil er truet med denne plan, konstaterer landmand Hans Jørgen Vaarbjerg til mødet i kroen.

- Det er vores indtryk, at der er opbakning til anlægget. Hvis ikke der er det, så bliver det ikke bygget, afslutter formanden for Nature Energy, Peter Gæmelke.

Tidslinje

16. januar 2019: Sønderborg Kommune inviterer til to timers borgermøde for indkalde idéer og forslag. Her er høringsfristen 30. januar.

8. februar 2019: Folketinget er enige om at sætte et midlertidigt stop på tilskud til opførelse af biogasanlæg. Det er en stor gene for biogasselskaber.

20. marts 2019: Sønderborg Kommune meddeler, at miljørapport og lokalplan er udarbejdet. Den sidste offentlige høringsperiode begynder og forløber fra 20. marts til 15. maj.

3. april: Sønderborg Kommune fremlægger lokalplan og kommuneplantillæg til et to timers borgermøde om biogasanlægget ved Snurom nær Kværs.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce