Annonce
Vejen

Buketturene er en flerårig art

Maj måneds testtur gav stof til både en stor og en lille buket. På bordet ligger grene med de violette grankogler, hvis farve anes knap så stærkt her. Buketter er bundet af Mette Sandholt, der er elev hos Ketty Viuff i e-blomsten i Vejen. Foto: Teresa Nielsen
Lørdag kl. 13 inviterer Vejen-Brørup Havekreds, Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling og Vejen Kunstmuseum til bukettur nr. 13. Denne gang skal der studeres blomster og historie ved Vejen Kirke, Hytten og Skøjtesøen. Mødested: Vejen Kirke.

VEJEN: - De indledende 12 buketture vokser videre. De er en fornøjelse for arrangørerne og samler rigtig mange glade deltagere fra sted til sted rundt om i Vejen Kommune, fortæller leder af Vejen Kunstmuseum, Teresa Nielsen.

- Her får vi øje på hinandens fine kunst-, kultur- og naturseværdigheder. Den store opbakning har givet blod på tanden. Seks nye ture er aftalt… og de næste seks er allerede så småt i støbeskeen. Der er dog endnu plads til alle de gode ideer, som borgere rundt om i kommunen måtte ligge inde med. Kender du et sted med en god kombination af kunst og natur, send da gerne forslag til: museum@vejen.dk. Vi ved, at der er stof til mange ture endnu!

- Lørdag den 25. maj – bemærk, at en række af de kommende ture er lagt på lørdage, hvor de 12 første har været på søndag – mødes vi ved Vejen Kirke og går sammen ned gennem kirkegårdens flotte allé af rødege. De over 30 år gamle træer flankerer den yndede, bilfri rute i en direkte forbindelse fra Nørregade til Vester Allé.

- Fra den sydlige ende af kirkegården ser vi, hvor forskelligt en gravplads kan tage sig ud. Nogle ønsker minimal vedligehold, andre en plads i skovbunden eller fuldt udtræk med en lille have. Kirkegården er som en park med træer og buske i mange forskellige højder. Den er et rekreativt område, hvor mange borger passerer på travtur gennem byen.

- Vejen er den af kommunens kirkegårde, hvor billedhugger Niels Hansen Jacobsens gravsten står tættest. Her findes over 50 af dem. Da forhenværende provst Agner Frandsen var den første, der skrev om dem, var det også oplagt, at der her blev passet sælrigt på de bevaringsværdige sten. Der blev etableret et lapidarium - stensamling – et anlæg med små høje, hvor kirkegårdens særlige sten samles. Her ser vi, hvor forskelligt Hansen Jacobsens gravsten tager sig ud alt afhængig af pengepungen, der skulle betale og nok også af, om opgaven greb kunstneren.

- Et flot eksempel er den tresidede sten, som han satte til minde om den skattede søster Maren. Et højdepunkt på turen er hans gravsten for forældrene – gårdejer Carl Peter Jacobsen og hans hustru Ane Kirstine. I en tid uden SU, var det hende, der lagde penge til side, så sønnen kunne få sin uddannelse på Kunstakademiet i København. Af faderens bo blev der afsat den jord, hvor Vejen Kunstmuseum blev opført i 1924. Den 1. juli er det 95 år siden, indvielsen fandt sted, fortæller Teresa Nielsen.

- Fra kirkegården traver vi nordpå ad Nørregade til ”Hytten”. Den var aftægtsbolig til billedhuggerens fædrene hjem, og her boede han fra 1908 til han i 1924 flyttede ind i den nordlige ende af kunstmuseet. Huset har netop fået nyt stråtag. Det indre afventer renovering og skal føres à jour efter gældende brandkrav. Hytten er en af Vejens få fredede bygninger og boligen var hjertet i et levende værkstedsmiljø, hvor billedhuggeren i andre bygninger havde atelier, Huggehus, keramikovne og lagerbygninger – samt en mægtig end fuld af marksten, der gradvist blev forvandlet til hans livsbekræftende gravsten, når han i dem huggede de livskraftige vækstranker.

- På den anden side af landevejen fortsætter turen forbi gravhøjen ad Jættehøjstien til Skøjtesøen, hvor månedens buket er plukket. Her er atter en blanding af dyrkede havevækster og de vilde planter.

Annonce

Maj-buketternes artslister

Den store buket: Elm, Almindelig Røn, Ahorn, Eg, Bøg, Spidsløn, Rødgran, Almindelig Hæg, Kristtjørn, Æble, Laksebær, Vild kørvel, Almindelig Mjødurt , Gederams, Svinemælk og Tidsel.

Den lille buket: Syre, Majblomst, Hejrenæb, Rødtvetand, Døvnælde, Ramsløg, Liljekonval, Mælkebøtte, Gåseurt, Vikke, Vinterkarse, Hyrdetaske, Ranunkel, Græsser og Vintergrøn/Vinca.

Hvem springer først

Mogens Kjær Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling fortæller:

- Vi fandt en haverelikt: laksebær - rubus spectabilis, som tilhører slægten hindbær - rubus, men har røde blomster og gule bær. Den stammer fra Nordamerika, og er helt sikkert plantet ind i den oprindelige præstegårdshave. Den lå vest for gravhøjen og ned til Vejen Å.

Om maj måneds buket fortæller han: - Den store buket er god til at vise majs lysegrønne flor og de mange blomstrende buske og træer: Æble, tjørn, alm. hæg, alm. røn, ahorn og spidsløn.

Desuden er der lavet en lille buket, der vise nogle af majs tidlige urter: Liljekonval, mælkebøtte, ranunkel, hyrdetaske, gåsemad, vinterkarse, hejrenæb m.m.

Vi spørger: Er eg sprunget ud før ask? – eller Er ask sprunget ud før eg?

– ja det er lidt svært at afgøre. Men indtil nu har vi haft en meget kold start på maj måned, så de to træer står stadigvæk og tripper inden de folder deres blade helt ud. Vi må vente og se, hvad sommeren kan give os: Går den i vask? - eller Bliver sommeren veg? Vi er optimistiske, så vi tror på, at maj kulde giver lader fulde!

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce