Annonce
Esbjerg

Bukker under for corona-nedlukning: Eventkokken i Guldager lukker og slukker

Eventkokkens ene ejer, Thomas Lillerøj. I 14 år har han og Tanja Lillerøj drevet Eventkokken i Guldager, men nu er det ved at være slut. Arkivfoto: Martin Ravn
Tanja og Thomas Lillerøj har valgt at lukke Eventkokken i Guldager Forsamlingshus efter hårde tider som følge af corona-pandemien. Eventkokken har dog stadig åbent for take away i formentlig et par måneder endnu, fortæller Thomas Lillerøj.

Esbjerg Kommune: Tanja og Thomas Lillerøj har valgt at lukke Eventkokken efter 14 år.

Beslutningen er truffet efter en hård tid, hvor Eventkokken i Guldager Forsamlingshus som så mange andre i branchen har været oppe imod hårde odds i form af corona-pandemi og den medfølgende nedlukning af samfundet.

Eventkokken har haft fin succes med take away under nedlukningen, og den mulighed vil eksistere et par måneder endnu, oplyser Thomas Lillerøj.

Annonce

- Vi har valgt at stoppe, mens vi kan betale enhver sit. Det er vigtigt for os, at vi kan forlade Guldager Forsamlingshus ad fordøren. Vi bliver boende i Guldager og vil gerne kunne se alle i øjnene, også efter lukningen. Vi har haft 14 hamrende gode år herude, hvor vi har haft de fedeste mennesker omkring os i form af både ansatte og gæster, og vi ville ikke have været de 14 år foruden. Men vi må også se realiteterne i øjnene, siger Thomas Lillerøj.

Slut med at være selvstændige

Eventkokken har holdt lukket det meste af januar måned, og her havde parret tid til at drøfte muligheder og ønsker for Eventkokkens fremtid. Tanja Lillerøj er allerede begyndt i nyt job - på Endrupholm - mens Thomas Lillerøj først skal til at se sig om, og det ligger fast, at tilværelsen som selvstændige nu ligger bag dem.

Eventkokken har to kokke ansat, som også skal have andet arbejde.

- Beslutningen er truffet med både glæde og vemod. Glæde over, at vi fik lov til udleve en drøm som selvstændige med gode samarbejdspartnere og mange dejlige oplevelser gennem årene. Vemod, fordi vi har måtte opsige vores to dygtige kokke, der har arbejdet hårdt for Eventkokken. Det ville være fantastisk, hvis de kunne komme i andre job, inden vi lukker, og hvis der er nogle erhvervsdrivende, der kan bruge et par hamrende dygtige kokke, så må de endelig ringe til mig, siger Thomas Lillerøj, der trods sin sklerose-sygdom ikke er bekymret for fremtiden:

- Nu er jeg jo mega godt gift, som jeg plejer at sige - meget bedre end Tanja, ler han og fortsætter:

- Spøg til side, det mener jeg oprigtigt. Tanja har fået job, så vi mangler bare mig, og jeg er ikke så nervøs. Det skal nok gå. Jeg er meget langt fra at være brændt ud endnu, siger 48-årige Thomas Lillerøj.

Annonce

Barske realiteter

De barske økonomiske realiteter for ejerne af Eventkokken er ifølge Thomas Lillerøj, at  parret på grund af corona-restriktionerne ikke har kunnet tjene til egen løn i 2020, og scenariet for 2021 er ikke bedre.

- Selv en hurtig ophævelse af restriktionerne udløser ikke en masse fester og receptioner, som jo har været Eventkokkens eksistensgrundlag. Den kommende tid skal vi have realiseret de aktiver, vi har i virksomheden, men vi vil selvfølgelig også gøre, hvad vi kan for at hjælpe de mennesker, der har bestilt fester i 2021, siger Thomas Lillerøj.

Ting til salg

Ifølge Thomas Lillerøj, Eventkokken, er parret så småt begyndt at realisere nogle af de remedier og indbo, de har i virksomheden. Dermed er der, siger Lillerøj, mulighed for at købe tallerkener og andet, hvis det skulle have interesse for nogle.

Noget er dog ikke til salg - blandt andet skal de skræddersyede Faber-gardiner i forsamlingshuset, som parret har fået lavet specielt, have lov at blive hængende.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Han sagde nej til landsholdet: Esbjergs måske bedste forsvarsspiller gennem tiderne er død

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

Haderslev For abonnenter

Efterskolen satte hjerterne i brand: Ti år efter skal Laura og Frederik giftes

Tønder

Skiftedag: Kendt Tønder-kok i spidsen for nyåbnet restaurant i Skærbæk

Vejen

Bilentusiaster skynder sig langsomt: Lokal gruppe vil vise lir og lækre detaljer ved træf på Assersbølgård

Kolding For abonnenter

Han er firmaets mand og en "uddødende race": Nu kan revisor fejre 50-års jubilæum i samme virksomhed

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EfB

Helsingør svækket til møde med EfB

Esbjerg

Jan vil boykotte hjerteklubben EfB efter træner-ballade: - Så længe ledelsen støtter en voldskultur, lægger jeg ikke en eneste krone i kassen

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Aabenraa

16-årige pige fundet: Politiet var bekymret for hende

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB

Paul Conway holdt sit løfte til avisen: Nu er der kontakt mellem EfB og van der Vaart

Annonce