Annonce
Sport

Bulgariens landstræner hørte ikke racistiske tilråb

Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix
Den bulgarske landstræner, Krasimir Balakov, hørte ingen racistiske tilråb og afviser problemer med racisme.

Englands storsejr mod Bulgarien i EM-kvalifikationen mandag aften var et svar mod de racistiske tilråb, der afbrød kampen to gange.

Det siger den engelske landstræner, Gareth Southgate, efter kampen.

- Vi har spillere, der er gået igennem noget, de aldrig burde have oplevet, men er alligevel endt med smil på læberne, grundet den måde vi spillede på, siger han.

EM-kvalifikationskampen, der blev spillet i Bulgarien og endte 6-0 til England, blev afbrudt to gange på grund af racistiske tilråd fra bulgarske fans.

Bulgariens landstræner, Krasimir Balakov, siger, at hverken han eller de bulgarske spillere hørte nogen former for racistiske tilråb fra tilskuerne rettet mod de engelske spillere.

- Det er et meget ømtåleligt emne. Jeg tror ikke, at der er en eneste person i Bulgarien, der vil sige, at racisme er godt.

- På den anden side er det meget mærkeligt, hvordan det emne bliver behandlet i fodbold. Jeg hørte intet undervejs i kampen, siger Balakov.

Bulgariens målmand i kampen, Plamen Iliev, siger også, at han ikke hørte noget.

Det til trods stod Bulgariens anfører, Ivelin Popov, og parlamenterede med hætteklædte bulgarske fans i kampens pause.

Balakov gentog efter kampen, at der ikke er problemer med racisme i den bulgarske liga, men pegede endnu engang på, at England havde et problem.

- Vi har ikke haft nogen problemer, mens der har været flere episoder i de engelske ligaer, siger han.

Det europæiske fodboldforbund, Uefa, har dog tidligere givet bøder til bulgarske klubber og det bulgarske fodboldforbund for racistiske tilråb.

Englands Tyrone Mings var en af de spillere, der blev udsat for racistiske tilråb.

- Jeg er meget stolt over den måde, vi håndterede det på, og vi lod spillet tale for sig selv, siger han.

Den dobbelte målscorer i kampen, Raheem Sterling, blev også udsat for tilråb.

På Twitter skrev Manchester City-spilleren efter kampen, at han "har ondt af Bulgarien, der er repræsenteret af sådanne idioter".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ko-broen i Gesten er privat ejendom

Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce