Annonce
Kolding

Bundlinjen skrumpede hos Dansk Auto Logik: Det er ikke så sjovt at se på

Resultatet i Dansk Auto Logik er faldet fra 30,8 til 25,9 millioner kroner før skat. - Resultatet er påvirket af flere ting, men det er ikke på niveau, hvor vi ikke er helt tilfredse. Dieselprisen påvirker, og der var meget turbulens i efteråret omkring usikkerhed med registreringsafgiften, siger administrerende direktør i Dansk Auto Logik Kurt Rath. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Omsætningen fik et løft, men overskuddet faldt i transportfirmaet Dansk Auto Logik i det seneste regnskab. - Nu er udfordringen at vækste, samtidig med at vi bliver mere effektive. Men det bliver sværere og sværere, lyder det fra administrerende direktør Kurt Rath.

Vamdrup: De har fortsat travlt hos Dansk Auto Logik - og et pænt overskud. Men direktøren i transportfirmaet, der leverer biler over hele kongeriget, er ikke helt tilfreds.

Virksomheden har de seneste par år udvidet kraftigt blandt andet i Vamdrup, hvor virksomheden har hovedkvarter og en kæmpe terminal, hvor blandt andet fabriksnye biler ankommer til Danmark. Virksomheden har løbende udvidet flåden af lastbiler, og virksomheden har købt jord for at kunne udvide yderligere i Vamdrup.

Men i det seneste regnskab er overskuddet i transportfirmaet, der også klargør og ombygger biler, faldet fra 30,8 til 25,9 millioner kroner før skat. Samtidig er omsætningen steget fra 377 til 409 millioner kroner.

- Det er ikke så sjovt at opleve en omsætningsstigning på cirka 10 procent, og resultatet så går tilbage med cirka 15 procent. Det betyder, at der er nogle ting, vi skal kigge på internt. Lad os forestille os, at vi igen vækster med 10 procent, som vi har gjort med eksisterende kunder, så skulle det nødigt gå ud over bundlinjen som i den seneste periode. Så vi skal kigge alt efter internt. Det er noget som ledelsesstruktur, interne processer og om prisniveauet er det rigtige i forhold til vores omkostningsstruktur, siger administrerende direktør Kurt Rath.

Virksomheden har også allerede hævet priserne på nogle ydelser den 1. november 2018.

Annonce

- Det er ikke så sjovt at opleve en omsætningsstigning på cirka 10 procent, og resultatet så går tilbage med cirka 15 procent.

Kurt Rath, administrerende direktør i Dansk Auto Logik

Kort om Dansk Auto Logik

Dansk Auto Logik er den største autotransportør i Danmark. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 300 medarbejdere. Virksomhed løser opgaver indenfor modtagelse, montering, klargøring og opbygning. Virksomheden er ejet af grundlæggerende Bent O. Jørgensen, som stiftede firmaet i 1962. Virksomheden har en egenkapital på 297 millioner kroner.

Svært at effektivisere

Resultatet er blandt andet påvirket af stigende dieselpriser, og at det var sværere at udnytte kapaciteten optimalt. Det var blandt andet tilfældet i efteråret 2017, hvor der var usikkerhed om fremtidens registreringsafgift, hvilket betød, at mange biler hobede sig op på terminalerne i Vamdrup og Ringsted.

- Vi har vækstet gennem mange år, og ved samtidig at blive mere effektive har vi kunnet holde vores priser overfor kunderne i ro. Men vi er nået et niveau, hvor vi har svært ved at blive mere effektive. Når lastbilen er fyldt, kan du ikke fylde en bil mere på. Og vi har udvidet terminalerne rigtige meget, så omkostningerne med at modtage en bil og køre den på plads er steget fordi, der er længere at køre. Nu er udfordringen at vækste, samtidig med at vi bliver mere effektive. Men det bliver sværere og sværere, siger Kurt Rath.

Skifter biler hyppigere

Virksomheden beskæftiger lige nu cirka 300 medarbejdere på adresserne i Ringsted og Vamdrup. Det er næsten en fordobling af medarbejderstaben i forhold til for fem-seks år siden.

- Udfordringen er at holde effektiviteten, når der er så mange nye folk. Det tager lang tid, før for eksempel en ny chauffør er ligeså effektiv, som en mand vi har haft i 20 år. Det er er svær opgave at køre autotransporter. Du skal selv læsse din lastbil, og godset er ikke emballeret. Det kræver meget stor forsigtighed, siger Kurt Rath, der dog er vældig optimistisk i forhold til, hvor mange biler der skal flyttes de kommende år.

- Det baserer vi på, hvad vi hører fra importører og de store bilhuse, og der er meldingen, at der fortsat er et højt aktivitetsniveau, og at vi derfor forventer en omsætning i år på niveau med sidste år. Og i dag er det ikke kun køb og salg, der fylder. Der er mange, der leaser i dag, og det betyder, at folk skifter biler hyppigere, og det stiller nye krav til logistikken, og det er der, vi kommer ind, siger Kurt Rath.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];