Annonce
Tønder

BUPL: Vi får mange af denne type sager

Formand for BUPL Sydjylland, Jonna Jul Gudmundsen, blev inddraget, da den pædagog-uddannede lærervikar fra Agerskov blev bortvist uden løn. Arkivfoto
Jonna Jul Gudmundsen, formand for BUPL Sydjylland, mener, man skal passe på de voksne, der passer på børn og unge. Hun oplever et øget antal sager om magtanvendelse.

AGERSKOV: Sagen om en lærervikar, der blev bortvist fra Agerskov Skole efter en magtanvendelse, er ikke unik. Det fortæller Jonna Jul Gudmundsen, der er formand for BUPL Sydjylland, der som fagforening blev inddraget, da den pædagog-uddannede lærervikar blev bortvist uden løn.

- Dem får vi rigtig mange af, hvor vores medlemmer kommer i klemme. Så det er slet ikke ukendt, at vi er inde i de sager, og skal have belyst, hvad det handler om, fortæller hun.

Efter BUPLs involvering valgte Tønder Kommune at annullere bortvisningen, da der ikke var grundlag for denne - en form for magtanvendelse var nødvendig i den konkrete sag, fortæller Jonna Jul Gudmundsen.

Hun slår fast, at hun ikke kender til det konkrete barn i sagen fra Agerskov. Men hun oplever et øget antal sager om magtanvendelse, og hun tilskriver dem den øgede inklusion. Hun påpeger, at man som voksen nogle gange er nødt til at gribe ind.

- Selvfølgelig skal vi have redskaberne til at kunne håndtere de her konfliktsituationer, der opstår - som de jo gør tit - men vi kan også se, at det har forandret sig med hele den inklusion, siger Jonna Jul Gudmundsen, der også oplever, at der bliver færre af de pædagoger og lærere, der skal håndtere situationerne.

Annonce

Ændret til suspendering

Hun er glad for udfaldet af Agerskov-sagen, hvor BUPL kunne hjælpe.

- Det glæder mig, fordi vi skal passe på vores pædagoger og lærere, der tager sig af vores børn og unge, siger hun.

- Det her har altså konsekvenser, at vi bliver ved med at sige, at alle børn skal inkluderes. Det er ikke sundt for alle børn, fortæller hun.

Fagchef for børn og skole i Tønder Kommune, Per Hansen, oplyser til JydskeVestkysten, at det er korrekt, at kommunen i et mæglingsmøde med BUPL ændrede bortvisningen til en suspendering.

- Med en suspendering modtog personen sin løn for den resterende del af ansættelsesperioden, der på forhånd var tidsbegrænset, oplyser Per Hansen.

Per Hansen tilføjer, at man tager den afsagte dom til efterretning, men at kommunen ikke har foretaget sig noget fejlagtigt i sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce