Annonce
Kolding

Business Kolding mister tilskudskroner

Her i centralforvaltningen i Bredgade bliver der mere tomt på kontorerne fra næste år. Arkivfoto: Steffen Nielsen
Færre ansatte i centralforvaltningen og færre penge til politikerrejser og repræsentation er blandt økonomiudvalgets spareinitiativer fra næste år.

Kolding: Business Kolding skal sige farvel til et par medarbejdere eller tre, og i Kolding Kommunes centralforvaltning bliver der yderligere 10-14 færre kolleger i løbet af de næste tre år.

På den måde vil politikerne i økonomiudvalget næste år spare en million kroner på kommunens bidrag til Business Kolding, og i centralforvaltningen skrumper lønbudgettet med yderligere 3,7 millioner kroner i 2020 stigende til 6,2 millioner kroner i 2023.

Spareinitiativerne er to af økonomiudvalgets i alt 13 bidrag til at nå i mål med de store besparelser, som Venstre, DF, S og R har udstukket i deres budgetaftale for 2020. Tilsammen er økonomiudvalget pålagt at finde besparelser for 11,2 mio. kr. i 2020 stigende til 24 mio. kr. i 2023, og det har udvalget nu gjort.

- Vi har jo allerede taget et stort hug på det administrative område, og nu tager vi et mere, konstaterer borgmester Jørn Pedersen (V) med henvisning til, at der i budgetaftalen ligger yderligere besparelser for 10 millioner kroner på administration og ledelse.

Business Kolding vil efter besparelsen stadig få knap 12 mio. kr. af Kolding Kommune.

- Og selvom det er en hård én for Business Kolding, at vi tager en milllion kroner næste år og fra 2021 1,5 mio. kr., så er jeg ikke bekymret for, at vi fortsat vil have et højt niveau af erhvervsservice, og det skal vi også have i en kommune med 52.000 arbejdspladser, siger borgmesteren.

Annonce

Budgetaftalen

  • V, S, DF og R har indgået en budgetaftale, som betyder store blokbesparelser på kommunens serviceudgifter fra 2020.
  • Aftalen indebærer, at alle udvalg skal spare 2 procent på serviceudgifterne svarende til i alt 80 mio. kr. i 2020. Fra 2021 skal der spares 2,5 procent. Dertil skal der effektiviseres med årlige 0,5 procent fra og med 2021.
  • Dermed er der skåret i alt 160 mio. kr. af kommunens serviceudgifter fra 2023.
  • Desuden skal der spares 10 mio. kr. på ledelse og administration, og derudover mangler primært skoleområdet og socialområdet at udmønte/indhente tidligere besluttede besparelser/underskud.
  • Kommunens samlede serviceudgifter er ca. 4 mia. kr.
  • Budgettet vedtages endelig 31. oktober.

Møder og rejser

Økonomiudvalgets øvrige besparelser rammer ikke rigtig nogen, fordi der langt henad vejen er tale om budgetsatte penge, som alligevel ikke er blevet brugt til bl.a. designaktiviteter, it og budgetreserver til eventuelle sanktioner for at overskride serviceudgifterne.

Desuden skal et nyt udbud af vagtordningen i de administrative bygninger i Bredgade og bl.a. biblioteket bidrage med et par hundrede tusinde, og så skal politikernes budget til møder, rejser og repræsentation ned med 300.000 kroner fra næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

I Horne fejrede de en blomstrende jul

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce