Annonce
Sønderborg

Buskort til unge er i fare

Busruter og gratis buskort for omkring fire millioner kroner skal nu drøftes politisk. Arkivfoto: Claus Thorsted
Fire af de 50 millioner kroner, som kommunen sparer i næste års budget, vedrører blandt andet buskørsel med skoleelever. Det vil politikerne nu drøfte, hvordan man kan gøre bedst muligt.

Sønderborg: Byrådet har netop førstehåndsgodkendt et budget, der skal skære sammenlagt godt 50 millioner. kroner ud af det kommunale budget i 2020.

Ud af dem er en sum på fire millioner kroner pillet ud til nærmere drøftelse.

Det drejer sig om den kollektive trafik i form af blandt andet buskort til både folkeskoleelever og studerende på ungdomsuddannelser.

- Der vil nok være nogen, som kommer til at opleve det som en serviceforringelse, men vi bruger rigtig mange penge på den kollektive trafik. Nu tager vi drøftelsen, men som jeg vurderer det, kan det blive nødvendigt at se på, om alle automatisk skal have et kort. Skoler bruger det også til udflugter, men det kunne jo løses med et tilskud, siger borgmester Erik Lauritzen(S) i kølvandet på byrådsbeslutningen.

Frem til 28. oktober er der forhandlinger og mulighed for at komme med ændringsforslag inden budgettets slutbehandling 4. november.

- Det er jo også kommunens politik at få flere til at cykle, og på et tidspunkt indførte vi natbusser i weekenden målrettet de unge. Måske er det en luksus, tilføjer han.

Annonce

Kassen og konkurrence

Byrådets 31 medlemmer skal også i dialog om et andet prekært emne - konkurrenceudsættelse eller udlicitering, der af Venstres Peter Hansen er blevet fremført som oplagt af se på.

- Det har vi forpligtet hinanden til at undersøge i forbindelse med en række analyse af udvalgte områder. Det kunne være rengøring eller måske udvalgte funktioner hos Vej & Park, men jeg kan godt love, at vi ikke kommer til at udlicitere hele området, understreger Erik Lauritzen og tilføjer, at selv om hele budgetlægningen kan ligne et stort spareprojekt, så tilføjes der stadig flere penge til ældreplejeområdet på grund af den demografiske udvikling.

- Vi fik heldigvis en god aftale fra Kommunernes Landsforening, der giver os i omegnen af 25 millioner kroner mere til at klare det stigende udgiftspres.

Sammen med udvidede lånemulighed, der kan afskrives over de kommende år, ender kommunekassen med udgangen af 2020 formentlig i nærheden af 170 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce