Annonce
Sydjylland

Busselskab opretter flere forbindelser fra Syd- og Sønderjylland: Kom til Aarhus for 39 kroner

FlixBus har oprettet 38 nye busforbindelser i Danmark. 19 af dem er fra Syd- og Sønderjylland. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Flixbus har fredag åbnet for 38 nye busforbindelser i Danmark. 22 af dem har afsæt i Syd- og Sønderjylland. Det betyder blandt andet, at man kan komme fra Kolding til Aarhus for 39 kroner.

Konkurrence: Syd- og sønderjyderne har nu fået flere muligheder at vælge imellem, når de skal transporteres fra A til B.

Busselskabet Flixbus har nemlig oprettet 38 nye forbindelser, og 22 af dem med afsæt i Syd- og Sønderjylland. De blev sat i gang fredag.

En ny fjernbuslov trådte nemlig i kraft den 1. juli, og det betyder, at der nu kun skal være 75 kilometer mellem stationen, hvor passageren står på, og stationen, hvor passageren står af. I den tidligere fjernbuslov krævede det 150 kilometer.

- Det kommer til at have betydning for passagerer i Syd- og Sønderjylland fra fredag, hvor vi åbner de nye ruter Aalborg - Esbjerg og Aalborg – Sønderborg. Det betyder også helt nye forbindelser fra Sydjylland til Fyn, som vi ikke har kunne tilbyde før, siger Lotte Rystedt, der er presseansvarlig ved Flixbus Danmark.

Startprisen på ruten Aalborg - Esbjerg er 89 kroner, mens Aalborg - Sønderborg er 99 kroner. Forbindelsen til Aarhus koster 39 kroner fra Kolding og 59 kroner fra Esbjerg. Skal man til Fyn, kan man nu rejse med Flixbus fra Sønderborg til Odense fra 59 kroner. Priserne kan dog ændre sig, men hvis man er ude i god tid, er det nemmere at få fingrene i en billig billet.

Annonce

De 22 nye forbindelser i Syd- og Sønderjylland

Forbindelserne går i begge retninger.

1. Aabenraa - Aalborg

2. Aabenraa - Aarhus

3. Aabenraa - Odense

4. Aabenraa - Randers

5. Esbjerg - Aalborg

6. Esbjerg - Aarhus

7. Esbjerg - Kolding

8. Esbjerg - Odense

9. Esbjerg - Randers

10. Esbjerg - Vejle

11. Haderslev - Aalborg

12. Haderslev - Aarhus

13. Haderslev - Odense

14. Haderslev - Randers

15. Kolding - Aalborg

16. Kolding - Aarhus

17. Kolding - Odense

18. Kolding - Randers

19. Kolding - Sønderborg

20. Sønderborg - Aalborg

21. Sønderborg - Aarhus

22. Sønderborg - Odense

Pres på DSB

Flixbus har ifølge Lotte Rystedt oplevet en efterspørgsel på flere nye forbindelser.

- Vi har tidligere fået henvendelser om nye ruter på vores Facebook-side, men der har vi måtte sige nej til at oprette dem på grund af den tidligere fjernbuslov, siger hun.

Men med den nye fjernbuslov har det altså været muligt for Flixbus at tilføje flere forbindelser, der tidligere kun har været opereret af DSB.

Til DR siger DSB's underdirektør Aske Wieth Knudsen dog, at selskabet er forberedt og konkurrencedygtige.

Allerede tidligere på året fordoblede DSB udbuddet af orangebilletter til 120.000 om ugen for at kunne svare igen på konkurrencen fra biler og busser. Orangebilletterne er de billigste togbilletter, DSB tilbyder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce